Keld Kjeldsen 2021
Personlige data:
Født 10. juni 1952 i Aarhus.
Matematisk-fysisk studentereksamen fra Viby Amtsgymnasium 1972.
Lægevidenskabelig embedseksamen fra Aarhus Universitet 1979.
B-autorisation med ret til selvstændigt virke som læge 1981.
Speciallæge i kardiologi 1994.
Speciallæge i intern medicin 1995.
Ansættelser:
Reservelæge, forskningsansættelse, 1. Reservelæge:
Medicinsk Afdeling, Randers Centralsygehus, 11 mdr., reservelæge.
Kirurgisk Afdeling, Skanderborg Sygehus, 14 mdr., reservelæge.
Fysiologisk Institut, Aarhus Universitet, 01.04.1982-01.10.1984, kandidatstipendiat og 01.10.1984-01.10.1986, seniorstipendiat.
Medicinsk Afdeling B, Kardiologisk Afdeling, Rigshospitalet, 01.10.1986-01.03.1989. Fra 01.10.1986 reservelæge, fra 01.03.1988 kursusreservelæge og 01.12.1988-01.03.1989 fungerende 1. reservelæge.
Medicinsk Afdeling P, Nefrologisk Afdeling, Rigshospitalet, 01.03.1989-01.09.1989 kursusreservelæge.
Medicinsk Afdeling M, Epidemiafdelingen, Rigshospitalet, 01.09.1989-01.03.1990 kursusreservelæge, heraf 2 mdr. som fungerende 1. reservelæge.
Medicinsk Afdeling B, Kardiologisk Laboratorium, Rigshospitalet, 01.03.1990-01.03.1991, reservelæge.
Medicinsk Afdeling B, Kardiologisk afsnit, Rigshospitalet, 01.03.1991-01.10.1994, 1. reservelæge.
Medicinsk Afdeling M, Epidemiafdelingen, Rigshospitalet, 01.10.1994-01.11.1996, 1. reservelæge.
Overlæge:
Rigshospitalet, Hjertecentret, Kardiologisk klinik, 1996-2003.
Rigshospitalet, Hjertecentret,
Kardiologisk klinik, Laboratorium for molekylær kardiologi 2003-2015.
Holbæk Sygehus, Medicinsk Afdeling, Kardiologisk afsnit, Medicinsk afdeling 2015-2019.
Københavns Universitetshospital (Amager-Hvidovre), Kardiologisk afdeling 2019-.
Professor:
Aalborg Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, professor i klinisk og eksperimentel kardiologi 2011-.
Forskningslektor:
Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Institut for Klinisk Medicin, forskningslektor 2016-2019.
Andet:
Lægevagtskørsel samt vikarafløsning for praktiserende læger i Århus-området 1981-1986.
Uddannelseskonsulent i Lægeforeningens Uddannelsessekretariat 1992-1998.
Vaccinator, Rigshospitalets udlandsvaccination 1995-2001.
Klinisk lektor, Laboratorium for kliniske færdigheder, Københavns Universitet, 2003-2004.
Klinisk Lektor, Klinisk Farmakologi, Syddansk Universitet, Odense, 2003-2004.
Ekstern lektor, Medicinsk Videnskabsteori, Københavns Universitet, 2003-2004.
European Medicines Agency (EMA), Scientific Committee Expert. London, England. 2012-2014.
Lægekonsulent, Den Præhospitale Virksomhed, Region Hovedstaden 2015-2018.
Sagkyndig konsulent, Styrelsen for patientklager, Sundheds- og Ældreministeriet 2021-.
Disputats:
K. Kjeldsen. Regulation of the concentration of 3H-ouabain binding sites in mammalian skeletal muscle. - Effects of age, K-depletion, thyroid status and hypertension.Opponenter: professor, dr. med. J. C. Skou, Biofysisk Institut, Aarhus Universitet og professor, dr. med. Eva Steiness, Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet. Konfereret af Det Lægevidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, 1986. Publiceret i Dan. Med. Bull., 1987, 34, 15-46.
Priser:
K. Kjeldsen & A. Nørgaard. Na-K-pumpens regulation i skeletmuskulaturen og dens betydning for Na-K-homeostasen under K-depletering, Fysiologisk Institut, Aarhus Universitet, 1982, 1-136. Aarhus Universitets guldmedalje, Århus, Danmark, 1983.
K. Kjeldsen, P. Bjerregaard, E. Richter, P.E. Bloch Thomsen & A. Nørgaard. The Na,K-ATPase concentration in rodent and human skeletal and heart muscle correlates with the capacity for muscle performance. Young Investigators Award. X World Congress of Cardiology, Washington, U.S.A., 1986.
T.A. Schmidt, P. Holm-Nielsen & K. Kjeldsen. Skeletal muscle digitalis glycoside receptors - Their importance for digoxin treatment of heart failure. Young Investigators Award. IV International Symposium on Cardiovascular Pharmacotherapy, Geneve, Schweiz, 1991.
K. Kjeldsen. Gold Medal of Merit. International Society for Heart Research XVII World Congress, Winnipeg, Canada, 2001.
K. Kjeldsen. Æskulapen. Københavns Lægekredsforenings Hædersbevisning 2003.
K. Kjeldsen. Distinguished Service Award in Cardiovascular Science, Medicine, and Surgery. International Academy of Cardiovascular Sciences 2009.
Artikler (ialt 234):
Artikler er opstillet i 4 grupper: Gruppe 1 indeholder artikler med fokus på Na,K-ATPase og kalium, Gruppe 2 indeholder artikler med fokus på kardiologi og kardiovaskulær farmakoterapi, Gruppe 3 med fokus på vaccinologi og immunologi og Gruppe 4 med fokus på andet - hospitalsplanlægning, uddannelse og forskningsfinanciering. I hver gruppe er artikler anført i kronologisk rækkefølge. Slutteligt er anført 3 udgivne bøger.
Na,K-ATPase og kalium:
1) A. Nørgaard, K. Kjeldsen & T. Clausen. Potassium depletion decreases the number of 3H-ouabain binding sites and the active sodium-potassium-transport in skeletal muscle. Nature, l981, 293, 739-741.
2) K. Kjeldsen, A. Nørgaard & T. Clausen. Age dependent changes in the number of 3H-ouabain binding sites in rat soleus muscle. Biochim. Biophys. Acta, 1982, 686, 253-256.
3) A. Nørgaard, K. Kjeldsen & T. Clausen. K-depletion and Na-pump density. Nature, 1982, 295, 717-718.
4) T. Clausen, O. Hansen, K. Kjeldsen & A. Nørgaard. Effect of age, potassium depletion and denervation on specific displaceable 3H-ouabain binding in rat skeletal muscle in vivo. J. Physiol., 1982, 333, 367-381.
5) A. Nørgaard, K. Kjeldsen, O. Hansen & T. Clausen. A simple and rapid method for the determination of the number of 3H-ouabain binding sites in biopsis of skeletal muscle. Biochem. biophys. Res. Commun., 1983, 111, 319-325.
6) T. Clausen, K. Kjeldsen & A. Nørgaard: Effect of denervation on sodium, potassium and 3H-ouabain binding in skeletal muscle of normal and K-depleted rats. J. Physiol., 1983, 345, 123-134.
7) A. Nørgaard, K. Kjeldsen & O. Hansen. Na,K-ATPase activity of crude homogenates of rat skeletal muscle as estimated from the K-dependent 3-O-methylfluorescein phosphatase activity. Biochim Biophys Acta, l984, 770, 203-209.
8) K. Kjeldsen, A. Nørgaard, C.O. Gøtzsche, A. Thomassen & T. Clausen. The effect of thyroid status on the number of Na-K-pumps in human skeletal muscle. The Lancet, 1984, ii, 8-10.
9) A. Nørgaard, K. Kjeldsen & T. Clausen. A method for the determination of the total number of 3H-ouabain binding sites in biopsis of human skeletal muscle. Scand. J. Clin. Lab. Invest., 1984, 44, 509-518.
10) K. Kjeldsen, A. Nørgaard & T. Clausen. The age-dependent changes in the number of 3H-ouabain binding sites in mammalian skeletal muscle. Pflügers Arch., 1984, 402, 100-108.
11) K. Kjeldsen, A. Nørgaard & T. Clausen. Effect of potassium-depletion on3H-ouabain binding and sodium-potassium-contents in mammalian skeletal muscle. Acta Physiol. Scand., 1984, 122, 103-117.
12) A. Nørgaard, K. Kjeldsen, J.S. Larsen, C.G. Larsen & F.G. Larsen. Estimation of stability of 3H-ouabain binding site concentration in rat and human skeletal muscle post mortem. Scand. J. Clin. Lab. Invest., 1985, 45, 139-144.
13) C. Alkjær, K. Kjeldsen, A. Nørgaard, T. Clausen & M.J. Mulvany. Ouabain binding sites and Na content in resistance vessels and skeletal muscles of SHR and K-depleted rats. Hypertension, 1985, 7, 277-286.
14) K. Kjeldsen, A. Nørgaard & T. Clausen. The concentration of 3H-ouabain binding sites in skeletal muscle changes with age, K-depletion and thyroide status. In: The Sodium Pump. Eds.: I. M. Glynn & J. C. Ellory. The Company of Biologists Ltd., Cambridge, 1985, 701-706.
15) A. Nørgaard, K. Kjeldsen & T. Clausen. Quantification of the Na,K-pumps in mammalian skeletal muscle. In: The Sodium Pump. Eds.: I. M. Glynn & J. C. Ellory. The Company of Biologists Ltd., Cambridge, 1985, 695-700.
16) T. Clausen, K. Kjeldsen & A. Nørgaard. Acute and long term regulation of the Na,K-pump in skeletal muscle. In: The Sodium Pump. Eds.: I. M. Glynn & J. C. Ellory. The Company of Biologists Ltd., Cambridge, 1985, 707-711.
17) K. Kjeldsen, A. Nørgaard, O. Hansen & T. Clausen. Significance of skeletal muscle digitalis receptors for 3H-ouabain distribution in the guinea pig. J. Pharmacol. Exp. Ther., 1985, 234, 720-727.
18) A. Nørgaard, K. Kjeldsen & O. Hansen. K+-dependent 3-O-methylfluorescein phosphatase activity in crude muscle homogenate of rodent heart ventricle. European J. Pharmacol., 1985, 113, 373-382.
19) K. Kjeldsen, A. Nørgaard & T. Clausen. Effects of ouabain, age and K-depletion on K-uptake in rat soleus muscle. Pflügers Arch., 1985, 404, 365-373.
20) A. Nørgaard, K. Kjeldsen & T. Clausen. Na,K-pumpen, digitalis glycosidernes cellulare receptor. Ugeskr. Læger, 1985, 147, 4078-4081.
21) T. Clausen, K. Kjeldsen & A. Nørgaard. Effects of K-deficiency on Na,K-contents and the Na,K-pump in muscle. In: Advances in fertility regulation in the male. Eds.: Q. Shao-Zhen & G.M.H. Waites. The peoples medical publishing house, Beijing 1985, 21-32.
22) A. Nørgaard, K. Kjeldsen & T. Clausen. Clinical significance of human muscle membrane with special reference to its Na,K-pump. Inviteret review. The Physician India, 1986, 3, 172-178.
23) T. Clausen & K. Kjeldsen. Effects of K-deficiency on Na,K-homeostasis and Na,K-ATPase in muscle. In: Current Topics in Membranes and Transport. Potassium Transport: Physiology and Pathophysiology. Ed.: G. Giebisch. Academic Press, Orlando and London. 1987, 28, 403-419.
24) K. Kjeldsen & A. Nørgaard. The 3H-ouabain binding capacity of skeletal muscle from spontaneously hypertensive rats shows marginal changes in comparison to the major effects of differentiation, K-depletion and thyroid status. In: Ion Transport and Hypertension. Eds.: M.J. Mulvany & J.R. Nielsen. Scand. J. Clin. Lab. Invest., 1986, 46 (Supp. 180), 72-81.
25) A. Nørgaard, K. Kjeldsen, O. Hansen, T. Clausen, C.G. Larsen & F.G. Larsen. Quantification of the 3H-ouabain binding site concentration in human myocardium: A postmortem study. Cardiovasc. Res., 1986, 20, 428-435.
26) K. Kjeldsen. The importance of skeletal muscles as a distribution volume for digitalis glycosides in guinea pigs and human subjects. In: Cardiac Glycosides 1785- 1985. Eds.: E. Erdmann, K. Greff and J.C. Skou. Steinkopff Verlag, Darmstadt, 1986, 245-255.
27) K. Kjeldsen, M.E. Everts & T. Clausen. The effects of thyroid hormones on3H-ouabain binding site concentration, Na,K-contents and 86Rb-efflux in rat skeletal muscle. Pflügers Arch., 1986, 406, 529-535.
28) K. Kjeldsen & A. Nørgaard. The effect of magnesium-depletion on 3H-ouabain binding site concentration in rat skeletal muscle. Magnesium, 1987, 6, 55-60.
29) A. Nørgaard & K. Kjeldsen. The effect of diuretics and lithium on 3H-ouabain binding site concentration and Na.K-content in rat skeletal muscle. Acta Pharmacol. Toxicol., 1986, 58, 363-367.
30) K. Kjeldsen, E.A. Richter, H. Galbo, G. Lortie & T. Clausen. Training increases the concentration of 3H-ouabain binding sites in rat skeletal muscle. Biochim. Biophys. Acta, 1986, 860, 708-712.
31) K. Kjeldsen, M.E. Everts & T. Clausen. Effects of semistarvation and K-deficency on the concentration of 3H-ouabain binding sites and Na,K-contents in rat skeletal muscle. Br. J. Nutr., 1986, 56, 519-532.
32) K. Kjeldsen. Complete quantification of the total concentration of rat skeletal muscle Na,K-ATPase by measurements of 3H-ouabain binding. Biochem. J., 1986, 240, 725-730.
33) K. Kjeldsen, H. Brændgaard, P. Sidenius, J.S. Larsen & A. Nørgaard. Diabetes decreases the Na,K-pump concentration in skeletal muscles, heart ventricular muscle and peripheral nerves of rat. Diabetes, 1987, 36, 842-848.
34) K. Kjeldsen & A. Nørgaard. Quantification of rat sciatic nerve Na,K-ATPase by measurements of 3H-ouabain binding in intact nerve samples. J. Neurol. Sci., 1987, 79, 205-219.
35) T. Clausen, M.E. Everts & K. Kjeldsen. Quantification of maximum capacity for active sodium-potassium transport in rat skeletal muscle. J. Physiol., 1987, 388, 163-181.
36) A. Nørgaard, U. Baandrup, J.S. Larsen & K. Kjeldsen. Heart Na,K-ATPase activity in cardiomyopatic hamsters as estimated from K-dependent 3-O-MFPase activity in crude homogenates. J. Moll. Cell. Cardiol., 1987, 19, 589-594.
37) K. Kjeldsen. Natrium,kalium-pumpen og muskelaktivitet. Therapia Hässle, 1987, 3, 2-9.
38) K. Kjeldsen. Motion - Kost og Kaliumbalancen. Helse, 1987, 3, 24-25.
39) M.E. Everts, T. Clausen & K. Kjeldsen. Time course of changes in Na,K-pump concentration and passive Na,K-fluxes in skeletal muscle after administration of thyroid hormone. In: Progress in clinical and biological research volume 268 B. The Na+,K+-pump. Part B: Cellular aspects. Eds.: J.C. Skou, J.N. Nørby, A.B. Maunsbach & M. Esmann. Allan R. Liss inc., New York 1988, 371-376.
40) A. Nørgaard & K. Kjeldsen. The Na,K-pump in human myocardium: Quantification in normal subjects and patients with suspected cardiomyopathy. In: Progress in clinical and biological research volume 268 B. The Na+,K+-pump. Part B: Cellular aspects. Eds.: J.C. Skou, J.N. Nørby, A.B. Maunsbach & M. Esmann. Allan R. Liss inc., New York 1988, 269-274.
41) K. Kjeldsen, M.E. Everts & A. Nørgaard. Na,K-ATPase concentration in skeletal muscle: Quantification, regulation, and significance. In: Progress in clinical and biological research volume 268 B. The Na+,K+-pump. Part B: Cellular aspects. Eds.: J.C. Skou, J.N. Nørby, A.B. Maunsbach & M. Esmann. Allan R. Liss inc., New York 1988, 251-256.
42) J.S. Larsen, K. Kjeldsen & A. Nørgaard. Quantification of the Na,K-pump in heart muscle by measurement of 3-O-methylfluorescein phosphatase activity. In: Progress in clinical and biological research volume 268 B. The Na+,K+-pump. Part B: Cellular aspects. Eds.: J.C. Skou, J.N. Nørby, A.B. Maunsbach & M. Esmann. Allan R. Liss inc., New York 1988, 257-262.
43) K. Kjeldsen. Homogeniety of 3H-ouabain binding sites in rat soleus muscle. Biochem. J., 1988, 249, 481-485.
44) K. Kjeldsen, P. Bjerregaard, A.E. Richter, P.E.B. Thomsen & A. Nørgaard. The Na,K-ATPase concentration in rodent and human heart and skeletal muscle: Apparent relationship to muscle performance. Cardiovasc. Res., 1988, 22, 95-100.
45) I. Dørup, K. Skajaa, T. Clausen & K. Kjeldsen. Reduced concentration of K, Mg and Na,K-pumps in human skeletal muscle during diuretic treatment. Brit. Med. J., 1988, 296, 455-458.
46) A. Nørgaard, J.P. Bagger, P. Bjerregaard, U. Baandrup, K. Kjeldsen & P.E.B. Thomsen. Regulation of left ventricular function and Na,K-pump concentration in suspected idiopathic dilated cardiomyopathy. Am. J. Cardiol., 1988, 61, 1312-1315.
47) M.E. Everts & K. Kjeldsen. Calcium regulation i skelet- og hjertemuskler. Teori & Terapi, 1988, 1, (4), 4-7.
48) A. Nørgaard & K. Kjeldsen. Human myocardial Na,K-pumps in relation to heart disease. J. Appl. Cardiol., 1989, 4, 239-245.
49) K. Kjeldsen & P. Grøn. Skeletal muscle Na,K-pump concentration in children and its relationship to digitalis glycoside distribution. J. Pharmacol. Exp. Ther., 1989, 250, 721-725.
50) K. Kjeldsen & P. Grøn. Age-dependent change in myocardial digitalis glycoside receptor (Na,K-pump) concentration in children. J. Cardiovasc. Pharmacol., 1990, 15, 332-337.
51) A. Nørgaard, P. Bjerregaard, U. Baandrup, K. Kjeldsen, E. Reske-Nielsen & P.E.B. Thomsen. The concentration of the Na,K-pump in skeletal and heart muscle in congestive heart failure. Int. J. Cardiol., 1990, 26, 185-190.
52) K. Kjeldsen, A. Nørgaard & C. Hau. Human skeletal muscle Na,K-ATPase concentration quantified by 3H-ouabain binding to intact biopsies before and after moderate physical conditioning. Int. J. Sports. Med., 1990, 11, 304-309.
53) T.A. Schmidt, J.H. Svendsen, S. Haunsø & K. Kjeldsen. Complete quantification of Na,K-ATPase concentration in mammalian heart atria and ventricles by measuring 3H-ouabain binding to intact muscle samples. Stability to ischemia-reperfusion. Basic. Res. Cardiol., 1990, 85, 411-427.
54) K. Kjeldsen. Hypokaliæmi - hvornår skal der gives kaliumtilskud?; T.A. Schmidt & K. Kjeldsen. Virker langtidsdigitalisering?; J.S. Larsen & K. Kjeldsen. Calciumregulation i myocardiet. In: Symposium for Knud Henning Olesen. Eds.: R. Steffensen, S. Rasmussen & S. Haunsø. Dyva Bogtryk-Offset, Glostrup, 1990, 34-47.
55) K. Kjeldsen, A. Nørgaard & C. Hau. Exercise-induced hyperkalemia can be reduced in human subjects by moderate training without change in skeletal muscle Na,K-ATPase concentration. Eur. J. Clin. Invest., 1990, 20, 642-647.
56) K. Kjeldsen. Muscle Na,K-pump dysfunction may expose the heart to dangerous K levels during exercise. Invited review. Can. J. Spt. Sci., 1990, 11, 304-309.
57) T.A. Schmidt & K. Kjeldsen. Enhanced clearance of specifically bound digoxin from human myocardial and skeletal muscle samples by specific digoxin antibody fragments. Subsequent complete digitalis glycoside receptor (Na,K-ATPase) quantification. J. Cardiovasc. Pharmacol., 1991, 17, 670-677.
58) K. Kjeldsen, T.A. Schmidt & J.S. Larsen. Clinical implications of digitalis glycoside receptor studies in human heart and skeletal muscles. In: The Sodium Pump: Recent Developments. Eds.: J.H. Kaplan & P. De Weer. Rockefeller University Press, New York. Soc. Gen. Physiol. Series, 1991, 46 (II), 613-617.
59) T.A. Schmidt, J.S. Larsen & K. Kjeldsen. Quantification of the total Na,K-ATPase concentration in mammalian heart - regional distribution and regulatory aspects (ischemia/reperfusion - acute hypertrophy - ethanol). In: The Sodium Pump: Recent Developments. Eds.: J.H. Kaplan & P. De Weer. Rockefeller University Press, New York. Soc. Gen. Physiol. Series, 1991, 46 (II), 641-645.
60) J.S. Larsen, T.A. Schmidt & K. Kjeldsen. Quantification of rat cerebral cortex Na,K-ATPase with high recovery. Evaluation of age and K-depletion. In: The Sodium Pump: Recent Developments. Eds.: J.H. Kaplan & P. De Weer. Rockefeller University Press, New York. Soc. Gen. Physiol. Series, 1991, 46 (II), 585-589.
61) T.A. Schmidt, P. Holm-Nielsen & K. Kjeldsen. No upregulation of digitalis glycoside receptor (Na,K-ATPase) concentration in human heart left ventricle samples obtained at necropsy after long term digitalization. Cardiovasc. Res., 1991, 25, 684-691.
62) A. Nørgaard & K. Kjeldsen. Interrelations of hypokalemia and potassium depletion and its implications: a re-evaluation based on studies of the skeletal muscle sodium,potassium-pump. Clin. Sci., 1991, 81, 449-455.
63) P.D. Allen, T.A. Schmidt, J.D. Marsh & K. Kjeldsen. Na,K-ATPase expression in normal and failing human left ventricle. Basic. Res. Cardiol. 1992, 87 (S1), 87-94. Også publiceret i: Cellular and molecular alterations in the failing human heart. Eds.: G. Hasenfuss, C. Holubarsch, H. Just and N.R. Alpert. Steinkopff Verlarg Darmstadt Springer-Verlag, New York,1992, 87-94.
64) T.A. Schmidt, J.S. Larsen & K. Kjeldsen. Quantification of rat cerebral cortex Na,K-ATPase. Effect of age and potassium depletion. J. Neurochem., 1992, 59, 2094-2104.
65) T.A. Schmidt, P.D. Allen, W.S. Colucci, J.D. Marsh & K. Kjeldsen. No adaptation to digitalization as evaluatedby digitalis receptor (Na,K-ATPase) quantification in explanted hearts from donors without heart disease and from digitalized recipients with endstage heart failiure. Am. J. Cardiol., 1993, 71, 110-114.
66) T.A. Schmidt, P. Holm-Nielsen & K. Kjeldsen. Human skeletal muscle digitalis glycoside receptors (Na,K-ATPase): Importance during digitalization. Cardiovasc. Drugs Ther., 1993, 7, 175-181.
67) M.J. McKenna, T.A. Schmidt, M. Hargreaves, L. Cameron, S.L. Skinner & K. Kjeldsen. Sprint training increases human skeletal muscle Na,K-ATPase concentration and improves K regulation. J. Appl. Physiol., 1993, 75, 173-180.
68) T.A. Schmidt, J.S. Larsen, R.P. Shannon, K. Komamura, D. Vatner & K. Kjeldsen. Reduced 3H-ouabain binding site (Na,K-ATPase) concentration in ventricular myocardium of dogs with tachycardia induced heart failure. Basic Res. Cardiol., 1993, 88, 607-620.
69) C. Aalkjær & K. Kjeldsen. Ion transport in vascular smooth muscle and the pathogensis of hypertention. In: Endocrinology and Metabolism. Progress in research and clinical practice (Vol. 6). Ion Channels and Ion Pumps. Eds.: P.P. Foa & M.F. Walsh. Springer-Verlag, New York, 1994, 395-417.
70) K. Kjeldsen. Non-renal potassium homeostasis and Hypokalemia/Potassium-depletion reevaluated on the basis of skeletal muscle Potassium-pump studies. Inviteret review, pp 349-372. In: Endocrinology and Metabolism. Progress in research and clinical practice (Vol. 6). Ion Channels and Ion Pumps. Eds.: P.P. Foa & M.F. Walsh. Springer-Verlag, New York, 1994, 349-372.
71) T.A. Schmidt, S. Hasselbalch, P.A. Farrell, H. Vestergaard & K. Kjeldsen. Human and rodent muscle Na,K-ATPase in diabetes related to starvation, insulin, and training. J. Appl. Physiol., 1994, 76, 2140-2146.
72) T.A. Schmidt, H. Bundgaard, H.L. Olesen, N.H. Secher & K. Kjeldsen. Digoxin treatment and congestive heart failure in light of human cardiac and skeletal muscle digitalis receptor studies. In: The Sodium Pump. Structure mechanism, hormonal control and its role in disease. Eds.: E. Bamberg & W. Schoner. Steinkopff Verlag, Darmstadt, 1994, 832-835.
73) J.S. Larsen, T.A. Schmidt & K. Kjeldsen. Age-related changes in Na,K-ATPase and Ca-ATPase concentration in rat heart ventricle. In: The Sodium Pump. Structure mechanism, hormonal control and its role in disease. Eds.: E. Bamberg & W. Schoner. Steinkopff Verlag, Darmstadt, 1994, 836-839.
74) H. Bundgaard, T.A. Schmidt, H.L. Olesen, N.H. Secher & K. Kjeldsen. Digoxin induced dysfunction of skeletal muscle potassium homeostasis during exercise. In: The Sodium Pump. Structure mechanism, hormonal control and its role in disease. Eds.: E. Bamberg & W. Schoner. Steinkopff Verlag, Darmstadt, 1994, 840-843.
75) K. Kjeldsen, T.A. Schmidt, K.Ø. Christensen, B. Saltin, M.J. McKenna. Does human skeletal muscle Na,K-ATPase concentration correlate with capacity for muscle performance? In: The Sodium Pump. Structure mechanism, hormonal control and its role in disease. Eds.: E. Bamberg & W. Schoner. Steinkopff Verlag, Darmstadt, 1994, 860-863.
76) H. Vestergaard, T.A. Schmidt, P.A. Farrell, S. Hasselbalch & K. Kjeldsen. Insulin as regulator of skeletal muscle Na,K-ATPase concentration in rats with experimental diabetes and patients with diabetes mellitus. In: The Sodium Pump. Structure mechanism, hormonal control and its role in disease. Eds.: E. Bamberg & W. Schoner. Steinkopff Verlag, Darmstadt, 1994, 868-871.
77) K. Kjeldsen, T.A: Schmidt & H. Bundgaard. Extrarenal potassium homeostasis and muscle Na,K-pumps in humans. In: International Society for Heart Research XV European Section Meeting. Eds.: S. Haunsø & K. Kjeldsen. Monduzzi Editore, Bologna, 1994, 159-164.
78) T.A: Schmidt & K. Kjeldsen. Regulation of digoxin receptors in human myocardium. In: International Society for Heart Research XV European. Section Meeting. Eds.: S. Haunsø & K. Kjeldsen. Monduzzi Editore, Bologna, 1994, 263-270.
79) J.S. Larsen, T.A. Schmidt & K. Kjeldsen. Dysregulation of myocardial Na,K- and Ca-ATPase with cardiac hypertrophy. In: International Society for Heart Research XV European Section Meeting. Eds.: S. Haunsø & K. Kjeldsen. Monduzzi Editore, Bologna, 1994, 459-463.
80) J.S. Larsen & K. Kjeldsen. Quantification in crude homogenates of rat myocardial Na+,K+-and Ca2+-ATPase activity by K+- and Ca2+-dependent p-nitrophenylphosphatase. Age-dependent changes. Basic Res. Cardiol., 1995, 90, 323-331.
81) T.A. Schmidt, H. Bundgaard, H.L. Olesen, N.H. Secher & K. Kjeldsen. Digoxin affects potassium homeostasis during exercise in patients with heart failiure. Cardiovasc. Res., 1995, 29, 506-511.
82) T.A. Schmidt, J.S. Larsen & K. Kjeldsen. Myocardial Na,K-ATPase concentration and heart failure. In: Pathophysiology of Heart Failure. Eds.: N.S. Dhalla, P.K. Singal, N. Takeda & R.E. Beamish. Kluwer Academic Publishers, Boston, 1996, 353-365.
83) T.A. Schmidt & K. Kjeldsen. Récepteurs digitaliques dans l'insufficance cardiaque, Implications pour le traitement (Digitalis receptors in heart failure - implications for treatment). Réalités Cardiologiques 1996, 23-30.
84) H. Bundgaard & K. Kjeldsen K. Human Myocardial Na,K-ATPase concentration in heart failure. J. Mol. Cell. Biochem., 1996, 163/164, 277-283.
85) T.A. Schmidt, S. Hasselbalch, J.S. Larsen, H. Bundgaard, M. Juhler & K. Kjeldsen. Reduction of cerebral cortical [3H]ouabain binding site (Na+,K+-ATPase) density in dementia as evaluated in fresh human cerebral cortical biopsies. Cognitive Brain Research, 1996, 4, 281-287.
86) J.S. Larsen, T.A. Schmidt, H. Bundgaard & K. Kjeldsen. Reduced concentration of myocardial Na+,K+-ATPase in human aortic valve disease as well as of Na+,K+-and Ca2+-ATPase in rodents with hypertrophy. J. Mol. Cell. Biochem., 1997;169:85-93.
87) H. Bundgaard, T.A. Schmidt, J.S. Larsen & K. Kjeldsen. K supplementation increases rat skeletal muscle 3H-ouabain binding site (Na,K-ATPase) concentration and improves extrarenal K homeostasis. J. Appl. Physiol., 1997;82:1136-1144.
88) H. Bundgaard, T.A. Schmidt & K. Kjeldsen. Skeletal muscle Na,K-ATPase concentration changes and intramuscular and extrarenal K homeostatis in animals and humans. In: Na,K-ATPase and related transport ATPases. Eds.: L.A. Beauge, D.C. Gadsby, P.J. Garrahan. Annals of the New York Academy of Sciences 834, New York, 1997, 648-650.
89) T.A. Schmidt, H. Bundgaard & K. Kjeldsen. Regulation of myocardial Na,K-ATPase concentration in experimental and human heart disease. In: Na,K-ATPase and related transport ATPases. Eds.: L.A.Beague, D.C. Gadsby, P.J. Garrahan. Annals of the New York Academy of Sciences 834, New York 1997, 676-679.
90) T.A. Schmidt & K. Kjeldsen. Myocardial K homeostasis in ischemia - importance of Na,K-ATPase. Basic Res. Cardiol., 1997, 92, 57-59.
91) T.A. Schmidt & K. Kjeldsen. Human myocardial Na,K-ATPase - quantification, regulation and relation to Ca. Cardiovasc. Res., 1998, 37, 335-345.
92) H. Bundgaard, M.T. Enevoldsen & K. Kjeldsen. Chronic K-supplementation decreases myocardial [Na,K-ATPase] and net K-uptake capacity in rodents. J. Moll. Cell. Cardiol., 1998, 30, 2037-2046.
93) A. Ziegelhöffer, K. Kjeldsen, H. Bundgaard, A. Breier, A. Vrbjar & A. Dzurba. Na,K-ATPase in the myocardium: Molecular principles, functional and clinical aspects. Gen. Physiol. Biophys., 2000, 19, 9-47.
94) K. Kjeldsen. Human myocardial Na,K-ATPase in remodeling. In: The hypertrophied heart. Eds.: N. Takeda, M. Nagano, N.S. Dhalla. Kluwer Academic Publishers, Boston 2000, 393-398.
95) A.S. Mahailidou, H. Bundgaard, M. Mardini, P.S. Hansen, K. Kjeldsen & H.H. Rasmussen. Hyperaldosteronemia in rabbits inhibits the cardiac sarcolemmal Na+-K+ pump. Circulation Res., 2000, 86, 37-42.
96) D.F. Gray, H. Bundgaard, P.S. Hansen, K.A. Buhagiar, A.S. Mahailidou, K. Kjeldsen & H.H. Rasmussen. HMG CoA reductase inhibition reduces sarcolemmal Na+-K+ pump density. Cardiovasc. Res., 2000, 47, 329-335.
97) H. Bundgaard & K. Kjeldsen. Regulation of myocardial K and Na,K-ATPase during high K intake. In: Na,K-ATPases and related ATPases. Eds.: K. Taniguchi, S. Kaya. Excerpta Medica. International Congress Series 1207. Elsevier, The Netherlands, 2000, 551-554.
98) H. Bundgaard, T.A. Schmidt & K. Kjeldsen. Human myocardial Na,K-ATPase in structural cardiac disease. In: Na,K-ATPases and related ATPases. Eds.: K. Taniguchi, S. Kaya. Excerpta Medica. International Congress Series 1207. Elsevier, The Netherlands, 2000, 705-708.
99) T.A. Schmidt, H. Bundgaard & K. Kjeldsen. Digoxin treatment related to human myocardial and skeletal muscular Na,K-ATPase. In: Na,K-ATPases and related ATPases. Eds.: K. Taniguchi, S. Kaya. Excerpta Medica. International Congress Series 1207. Elsevier, The Netherlands, 2000, 743-746.
100) T.A. Schmidt, H. Bundgaard & K. Kjeldsen. Receptor occupancy with digoxin vs. receptor occupancy with a putative endogenous diglitalislike factor. Hypertension Res. 2000, 23, S39-S43.
101) H. Bundgaard & K. Kjeldsen. Regulation of myocardial and skeletal muscle Na,K-ATPase in diabetes mellitus in humans and animals. In: Diabetes and cardiovascular disease. Etiology, treatments and outcomes. Eds.: A. Angel, N. Dhalla, G. Pierce, P. Singal. Advances in experimental medicine and biology volume 498, Kluwer Academic/Plenum Publishers, New York, 2001, 319-322.
102) K. Kjeldsen, A. Nørgaard & M. Gheorghiade. Myocardial Na,K-ATPase: the molecular basis for the hemodynamic effect of digoxin therapy in congestive heart failure. Cardiovasc. Res. 2002, 55, 710-713.
103) S.F. Fraser, J.L. Li, M.F. Carey, X.N. Wang, T. Sangkabutra, S. Sostaric, S.E. Selig, K. Kjeldsen & M.J. McKenna. Fatigue depresses maximal in vitro skeletal muscle Na,K-ATPase activity in untrained and trained individuals. J. Appl. Physiol., 2002, 93, 1650-1659.
104) H. Bundgaard & K. Kjeldsen. Potassium depletion increases potassium clearance capacity in skeletal muscles in vivo during acute repletion. Am. J. Physiol., 2002, 283, 1163-1170.
105) H. Bundgaard, K. Kjeldsen, K.S. Krabbe, G. van Hall, L. Simonsen, J. Qvist, C.M. Hansen, K. Møller, L. Fonsmark, P.L. Madsen, B.K. Pedersen. Endotoxemia stimulates skeletal muscle Na,K-ATPase and increases blood lactate level under aerobic conditions in humans. Am. J. Physiol., 2003, 284, H1028-H1034.
106) T.A. Schmidt & K. Kjeldsen. Regulation of digitalis glycoside receptors in digoxin treatment. In: Cardiac remodeling and failure. Eds.: P.K. Singal, I.M.C. Dixon, L.A. Kirshenbaum, N.S. Dhalla. Kluver Academic Publishers, New York, 2003, 501-510.
107) H. Bundgaard & K. Kjeldsen: Muscular K-clearance capacity in vivo must be evaluated on the basis of K and Na,K-ATPase concentrations. In: Na,K-ATPase and related cation pumps. Eds.: P.L. Jørgensen, S.J. Karlish, A.B. Maunsbach. Annals of the New York Akademy of Sciences, 2003, 986, 623-624.
108) K. Kjeldsen & H. Bundgaard: Myocardial Na,K-ATPase and digoxin therapy in human heart failure. In: Na,K-ATPase and related cation pumps. Eds.: P.L. Jørgensen, S.J. Karlish, A.B. Maunsbach. Annals of the New York Akademy of Sciences, 2003, 986, 702-707.
109) R.H.G. Schwinger, H. Bundgaard, J. Müller-Ehmse & K. Kjeldsen. Role of Na,K-ATPase in the failing human heart. Cardiovasc. Res. 2003, 57, 913-920.
110) M.J. McKenna, S.F. Fraser, J.L. Li, X.N. Wang, M.F. Carey, E.A. Side, J. Morton, G.I. Snell, K. Kjeldsen & T.J. Williams. Impaired muscle Ca and K regulation contribute to poor exercise performance post-lung transplantation. J. Appl. Physiol. 2003, 95, 1606-1616.
111) H. Lajer, H. Bundgaard, N.H. Secher, H.H. Hansen, K. Kjeldsen & G. Daugaard. Severe magnesium and potassium depletion in patients treated with cisplatin. Br. J. Cancer 2003, 89, 1633-1637.
112) A. Ziegelhöffer, H. Bundgaard, T. Ravingerova, N. Tribulova, M.T. Enevoldsen & K. Kjeldsen. Diabetes- and semi-starvation-induced changes in metabolism and regulation of Na,K-ATPase in rat heart. Diab. Nutr. Metab. 2003, 16, 222-231.
113) K. Kjeldsen. Digoxin, potassium and myocardial Na,K-ATPase in heart failiure. Pharmacotherapy of Heart Failure. Eds. S. Gupta, P. Singal, S.S. Agrawal. Anamaya Publishers, New Delhi, India, 2005, 95-101.
114) C.T. Tran, T.A. Schmidt, J. Christensen & K. Kjeldsen. Atrial Na,K-ATPase increase and plasma potassium dysregulation accentuate the risk of atrial fibrillation following cardiac surgery. Cardiology 2009, 114, 1-7.
115) C.T. Tran, T.A. Schmidt & K. Kjeldsen. Protection against beta-adrenoceptor agonist reduction of plasma potassium in severe but not in moderate hypokalemia. Fundam. Clin. Pharmacol. 2011, 25, 452-461.
116) C.T. Tran, H. Bundgaard, S.D.
Ladefoged, S. Haunsø & K. Kjeldsen. Potassium dynamics are attenuated in hyperkalemia and
a determinant of QT adaptation in exercising hemodialysis patients. J. Appl.
Physiol. 2013, 115, 498-504.
117) T. Atanasovska, R. Smith, C. Graff, C.T. Tran, J. Melgaard, J.K. Kanters, A.C. Petersen, A. Tobin, K. Kjeldsen, M.J. McKenna l.: Protection against severe hypokalemia but impaired cardiac repolarization after intense rowing exercise in healthy humans receiving salbutamol. J. Appl. Physiol. 2018, 125, 624-633.
118) C.T. Tran, T. Atanasovska, C. Graff, J. Melgaard, J.K. Kanters, R. Schmidt, A.C. Petersen, K. Kjeldsen, M.J. McKenna. Plasma potassium concentration and cardiac repolarisation dispersion during and after exercise in healty participants and in end-stage renal failure. Eur. J. Appl. Physiol., 2021 submitted.
Kardiologi og Kardiovaskulær farmakoterapi:
119) J. Aldershvile & K. Kjeldsen. Magnesiummangel - En overset tilstand? Leder. Ugeskr. Læger, 1994, 156, 4003.
120) J. Carlsen, P.M. Larsen, K. Kjeldsen, S. Haunsø & S.J. Fey. Search for rejection markers in heart transplantation. In: International Society for Heart Research XV European Section Meeting. Eds.: S. Haunsø & K. Kjeldsen. Monduzzi Editore, Bologna, 1994, 3-8.
121) S.J. Fey, J. Carlsen, P.M. Larsen, U.A. Jensen, K. Kjeldsen & S. Haunsø. Two dimensional gel electrophoresis as a tool for molecular cardiology. In: International Society for Heart Research XV European Section Meeting. Eds.: S. Haunsø & K. Kjeldsen. Monduzzi Editore, Bologna, 1994, 9-16.
122) K. Kjeldsen & S. Haunsø. Akutte smerter i thorax. I: Medicinsk Kompendium. Eds.: I. Lorenzen, G. Bendixen & N.E. Hansen. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København 1999, 297-301.
123) E. Gutschik, K. Kjeldsen & H. Egeblad. Endokarditis Infektiosa. I: Medicinsk Kompendium. Eds.: I. Lorenzen, G. Bendixen & N.E. Hansen. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København 1999, 1046-1074.
124) J. Aldershvile & K. Kjeldsen. Almen kirurgi hos patienter med hjertesygdom. I: Medicinsk Kompendium. Eds.: I. Lorenzen, G. Bendixen & N.E. Hansen. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København 1999, 1203-1206.
125) K. Kjeldsen & A. Nørgaard. Digoxin og hjerteinsufficiens – Et gammelt farmakon med en ny fremtid. Leder. Ugeskr. Læger, 1999, 161, 3264.
126) P. Ekbom, L.M. Hilsted & K. Kjeldsen. Digoxinforgiftning - Indikation for antidotbehandling. Giftinformation. Ugeskr. Læger, 1999, 161, 5039.
127) K. Kjeldsen, A. Nørgaard & K. Thygesen. Nu bør kronisk hjerteinsufficiens også behandles med spironolacton. Leder. Ugeskr. Læger, 1999, 161, 5132.
128) H. Bundgaard, O. Havndrup, P.S. Andersen, L.A. Larsen, N.J. Brandt, J. Vuust, K. Kjeldsen & M. Christiansen. Familial hypertrophic cardiomyopathy associated with a novel missense mutation affecting the ATP-binding region of the cardiac beta-myosin heavy chain. J. Mol. Cell. Cardiol., 1999, 31, 745-750.
129) P.S. Andersen, O. Havndrup, H. Bundgaard, L.A. Larsen, J. Vuust, K. Kjeldsen & M. Christiansen. Adult onset familial hypertrophic cardiomyopathy caused by a novel mutation, R694C, in the MYH7 gene. Clinical Genet., 1999, 56, 244-246.
130) K. Kjeldsen. Spironolacton til hjerteinsufficiens. Teori og Terapi, 2000, 2, 14-15.
131) O. Havndrup, G. Pettersson, K. Kjeldsen & H. Bundgaard. Outcome of septal myectomy in patients with hypertrophic cardiomyopathy. Scand. Cardiovasc. J., 2000, 34, 564-570.
132) O. Havndrup, H. Bundgaard, P.S. Andersen, L.A. Larsen, J. Vuust, K. Kjeldsen & M. Christiansen. A novel mutation, Leu390Val, in the cardiac beta-myosin heavy chain associated with pronounced septal hypertrophy in two families with hypertrophic cardiomyopathy. Scand Cardiovasc. J., 2000, 34, 558-5563.
133) O. Havndrup, H. Bundgaard, P.S. Larsen, J. Vuust, K. Kjeldsen & M. Christiansen. The val(606)met mutation in the cardiac beta-myosin heavy chain gene in patients with familial hypertrophic cardiomyopathy is associated with a high risk of sudden death at young age. Am. J. Cardiol 2001, 87, 1315-1317.
134) P.S. Andersen, O. Havndrup, H. Bundgaard, J.C. Moolman-Smook, L.A. Larsen, J. Mogensen, P.A. Brink, A.D. Børglum, V.A. Corfield, K. Kjeldsen, J. Vuust & M. Christiansen. Myosin light chain mutations in familial hypertrophic cardiomyopathy: phenotypic presentation and frequency in Danish and south African populations. J. Med. Genet. 2001, 38, (e43) 1-6.
135) K.H. Johansen, K. Kjeldsen & N. Høiby. Pseudomonas mendocina as a cause of chronic infective endocarditis in a patient with situs inversus. C. M. I., 2001, 7, 648-652.
136) J. Carlsen, K. Kjeldsen & J. Gerstoft. Sildenafil as a successful treatment of otherwise fatal HIV-related pulmonary hypertension. AIDS, 2002, 16, 1568-1569.
137) O. Havndrup, H. Bundgaard, P.S. Andersen, L.A. Larsen, J. Vuust, K. Kjeldsen & M. Christiansen. Outcome of clinical versus genetic family screening in hypertrophic cardiomyopathy with focus on cardiac beta-myosin gene mutations. Cardiovasc. Res., 2003, 57, 298-301.
138) N. Høiby & K. Kjeldsen. Moderne mikrobiologisk strategi ved endocarditis. Leder. Ugeskr. Læger, 2003, 165, 103.
139) H. Bundgaard & K. Kjeldsen. Spironolacton og kalium. Ugeskr. Læger 2004, 22, 4392-4393.
140) P.S. Andersen, O. Havndrup, H. Bundgaard, L.A. Larsen, J. Vuust, A.K. Pedersen, K. Kjeldsen & M. Christiansen. Genetic and phenotypic characterization of mutations in myosin binding protein C (MYBPC3) in 81 familiies with familial hypertrophic cardiomyopathy: Total or partial haploinsufficiency. Eur. J. Hum. Genet., 2004, 12, 673-677.
141) J. Hofman-Bang, T. Jespersen, M. Grunnet, L.A. Larsen, P.S. Andersen, J.K. Kanters, K. Kjeldsen, M. Christiansen: Does KCNE5 play a role in long QT-syndrome? Clin. Chim. Acta., 2004, 345, 49-53.
142) K. Kjeldsen, N. Høiby & K. Kjeldsen. Infektiøs endokardit. I: Medicinsk Kompendium. Eds. N.E. Hansen, S. Haunsø, O.B.S. de Muckadell. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busch 2004, 1042-1052.
143) J. Aldershvile & K. Kjeldsen. Almen kirurgi hos patienter med hjertesygdom. I: Medicinsk Kompendium. Eds. N.E. Hansen, S. Haunsø, O.B.S. de Muckadell. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busch 2004, 1179-1183.
144) K. Kjeldsen & S. Haunsø. Den problemorienterede vurdering af patienter med kardiale brystsmerter - synkope - dyspnø. I: Medicinsk Kompendium. Eds. N.E. Hansen, S. Haunsø, O.B.S. de Muckadell. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busch 2004, 1189-1195.
145) M. Christiansen, K. Kjeldsen, G. Wettrell, L.A. Larsen, L. Lundkvist, P.S. Andersen, C.T. Tran, J.K. Kanters & J. Vuust. Potassium must be considered in long QT-syndrom. HeartDrug 2005, 5, 54-58.
146) M. Christiansen, N. Tønder, L.A. Larsen, P.S. Andersen, H. Simosen, N. Øyen, J.K. Kanters, J.R. Jacobsen, I. Fosdal, G. Wettrell, K. Kjeldsen. Mutations in the HERG K-channel: A novel link between long QT-syndrome and sudden infant death syndrome. Am. J. Cardiol., 2005, 95, 433-434.
147) K. Kjeldsen. Hjerteinfektioner: Endocarditis - Pericarditis - Myocarditis. In: Infektionssygdomme og Mikrobiologi. Eds. K. Kjeldsen, N.A. Peterslund, Lars P. Nielsen, M. Tvede. Akademisk Forlag 2006, 152-163.
148) C.T. Tran & K. Kjeldsen. Endocarditis at a tertiary hospital. Reduced acute mortality but poor long term prognosis. Scand. J. Infec. Dis. 2006, 38, 664-670.
149) S. Haunsø, M. Christiansen & K. Kjeldsen. Kardial synkope - uventet pludselig hjertedød. Leder. Ugeskr. Læger 2006, 168, 2.
150) H. Bundgaard, O. Havndrup, M. Christiansen, P.S. Andersen, H.K. Jensen, J.H. Svendsen & K. Kjeldsen. Langt QT-syndrom - gener, mekanismer og risici. Bør slægtninge genetisk screenes? Ugeskr. Læger 2006, 168, 2537-2542.
151) N.H. Nielsen, B.G. Winkel, J.K. Kanters, N. Schmidt, J. Hofman-Bang, H. S. Jensen, B. H. Bentzen, B. Sigurd, L.A. Larsen, P.S. Andersen, S. Haunsø, K. Kjeldsen, M. Grunnet, M. Christiansen & S. P. Olesen. Mutations in the Kv1.5 channel gene KCNA5 in cardiac arrest patients. Biochem. Biophys. Res. Commun. 2007, 354, 776-82.
152) C.T. Tran, H.K. Johansen, N. Høiby, S. Haunsø, K. Kjeldsen & M. Christiansen. Mannan binding lectin is a determinant of survival in infective endocarditis. Clin. Exp. Immunol. 2007, 148, 101-105.
153) K. Kjeldsen. Praktisk anvendelse af diuretika. Lægemagasinet 2007, 21, 36-39.
154) K. Kjeldsen, N. Høiby & H. Egeblad. Infektiøs endokardit. I: Medicinsk Kompendium. Eds.: O.B.S. de Muckadell, S. Haunsø, H. Vilstrup. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2009, 1047-1057.
155) C. Hassager & K. Kjeldsen. Almen kirurgi hos patienter med hjertesygdom. I: Medicinsk Kompendium. Eds.: O.B.S. de Muckadell, S. Haunsø, H. Vilstrup. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2009, 1194-1198.
156) S. Haunsø & K. Kjeldsen. Problemorienteret diagnostik. Patienten med brystsmerter, dyspnø, synkope. I: Medicinsk Kompendium. Eds.: O.B.S. de Muckadell, S. Haunsø, H. Vilstrup. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2009, 1208-1214.
157) Torbicki A, Perrier A, Konstantinides S, Agnelli G, Galiè N, Pruszczyk P, Bengel F, Brady AJ, Ferreira D, Janssens U, Klepetko W, Mayer E, Remy-Jardin M, Bassand JP, Vahanian A, Camm J, De Caterina R, Dean V, Dickstein K, Filippatos G, Funck-Brentano C, Hellemans I, Kristensen SD, McGregor K, Sechtem U, Silber S, Tendera M, Widimsky P, Zamorano JL, Zamorano JL, Andreotti F, Ascherman M, Athanassopoulos G, De Sutter J, Fitzmaurice D, Forster T, Heras M, Jondeau G, Kjeldsen K, Knuuti J, Lang I, Lenzen M, Lopez-Sendon J, Nihoyannopoulos P, Perez Isla L, Schwehr U, Torraca L, Vachiery JL; Guidelines on the diagnosis and management of acute pulmonary embolism: the Task Force for the diagnosis and management of acute pulmonary embolism of the European Society of Cardiology (ESC). Eur. Heart J. 2008, 29, 2276-2315.
158) Habib G, Hoen B, Tornos P, Thuny F, Prendergast B, Vilacosta I, Moreillon P, de Jesus Antunes M, Thilen U, Lekakis J, Lengyel M, Müller L, Naber CK, Nihoyannopoulos P, Moritz A, Zamorano JL, Vahanian A, Auricchio A, Bax J, Ceconi C, Dean V, Filippatos G, Funck-Brentano C, Hobbs R, Kearney P, McDonagh T, McGregor K, Popescu BA, Reiner Z, Sechtem U, Sirnes PA, Tendera M, Vardas P, Widimsky P, Aguilar R, Bongiorni MG, Borger M, Butchart E, Danchin N, Delahaye F, Erbel R, Franzen D, Gould K, Hall R, Hassager C, Kjeldsen K, McManus R, Miró JM, Mokracek A, Rosenhek, R, Calvar JASR, Seferovic P, Selton-Suty C, Uva MS, Trinchero R, van Camp G. Guidelines on the prevention, diagnosis, and treatment of infectious endocarditis (new version 2009): the Task Force on the prevention, diagnosis, and treatment of infective endocarditis of the European Society of Cardiology (ESC). Eur. Heart J. 2009, 30, 2369-2413.
159) Poldermans D, Bax JJ, Boersma E, De Hert S, Eeckhout E, Fowkes G, Gorenek B, Hennerici MG, Iung B, Kelm M, Kjeldsen K, Kristensen SD, Lopez-Sendon J, Pelosi P, Philippe F, Pierard L, Ponikowski P, Schmid JP, Sellevold OF, Sicari R, Van den Berghe G, Vermassen F, Hoeks SE, Vanhorebeek I. Guidelines for pre-operative cardiac risk assessment and perioperative cardiac management in non-cardiac surgery: the Task Force for preoperative cardiac risk assessment and perioperative cardiac management in non-cardiac surgery of the European Society of Cardiology (ESC) and endorsed by the European Society of Anaesthesiology (ESA). Eur. Heart J. 2009, 30, 2769-2812.
160) Moya A, Sutton R, Ammirati F, Blanc JJ, Brignole M, Dahm JB, Deharo JC, Gajek J, Gjesdal K, Krahn A, Massin M, Pepi M, Pezawas T, Granell RR, Sarasin F, Ungar A, van Dijk JG, Walma EP, Wieling W, Abe H, Benditt DG, Decker WW, Grubb BP, Kaufmann H, Morillo C, Olshansky B, Parry SW, Sheldon R, Shen WK; ESC Committee for Practice Guidelines (CPG), Vahanian A, Auricchio A, Bax J, Ceconi C, Dean V, Filippatos G, Funck-Brentano C, Hobbs R, Kearney P, McDonagh T, McGregor K, Popescu BA, Reiner Z, Sechtem U, Sirnes PA, Tendera M, Vardas P, Widimsky P, Auricchio A, Acarturk E, Andreotti F, Asteggiano R, Bauersfeld U, Bellou A, Benetos A, Brandt J, Chung MK, Cortelli P, Da Costa A, Extramiana F, Ferro J, Gorenek B, Hedman A, Hirsch R, Kaliska G, Kenny RA, Kjeldsen K, Lampert R, Mølgard H, Paju R, Puodziukynas A, Raviele A, Roman P, Scherer M, Schondorf R, Sicari R, Vanbrabant P, Wolpert C, Zamorano JL. Guidelines for the diagnosis and management of syncope (version 2009): the Task Force for the diagnosis and management of syncope of the European Society of Cardiology (ESC). Eur. Heart J. 2009, 30, 2631-2671.
161) Poldermans D, Bax JJ, Boersma E, De Hert S, Eeckhout E, Fowkes G, Gorenek B, Hennerici MG, Iung B, Kelm M, Kjeldsen KP, Kristensen SD, Lopez-Sendon J, Pelosi P, Philippe F, Pierard L, Ponikowski P, Schmid JP, Sellevold OF, Sicari R, Van den Berghe G, Vermassen F, Hoeks SE, Vanhorebeek I, Vahanian A, Auricchio A, Bax JJ, Ceconi C, Dean V, Filippatos G, Funck-Brentano C, Hobbs R, Kearn P, McDonag T, McGregor K, Popescu BA, Reiner Z, Sechtem U, Sirnes PA, Tendera M, Vardas P, Widimsky P, De Caterina R, Agewall S, Al Attar N, Andreotti F, Anker SD, Baron-Esquivias G, Berkenboom G, Chapoutot L, Cifkova R, Faggiano P, Gibbs S, Hansen HS, Iserin L, Israel CW, Kornowski R, Eizagaechevarria NM, Pepi M, Piepoli M, Priebe HJ, Scherer M, Stepinska J, Taggart D, Tubaro M. Guidelines for pre-operative cardiac risk assessment and perioperative cardiac management in non-cardiac surgery: the Task Force for perioperative risk assessment and perioperative cardiac management in non-cardiac surgery of the European Society of Cardiology (ESC) and endorsed by the European Society of Anaesthesiology (ESA). Eur J Anaesthesiol. 2010, 27, 92-137.
162) K. Kjeldsen, S. Haunsø & N. Højby. Mindre endocarditisprofylakse. Leder. Ugeskr. Læger 2010, 172, 599.
163) K. Kjeldsen, D. Atar, J. Hallen, P. Vardas, F. Zannad, S. Haunsø. Sudden cardiac death – the challenge to cardiology. Fundam. Clin. Pharmacol. 2010, 24, 535-537.
164) K. Kjeldsen. Hypokalemia and sudden cardiac death. Exp. Clin. Cardiol. 2010, 15, e96-e99.
165) K. Kjeldsen & C. Hassager.
Infektiøs endokardit. I: Medicinsk Kompendium. Eds.: O.B.S. de Muckadell, S.
Haunsø, H. Vilstrup. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2013, 991-997.
166) S.
Haunsø & K. Kjeldsen. Synkope. I: Medicinsk Kompendium. Eds.: O.B.S. de
Muckadell, S. Haunsø, H. Vilstrup. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2013, 1099-1102
167) C.
Hassager & K. Kjeldsen. Almen kirurgi hos patienter med hjertesygdom. I:
Medicinsk Kompendium. Eds.: O.B.S. de Muckadell, S. Haunsø, H. Vilstrup. Nyt
Nordisk Forlag Arnold Busck 2013, 1141-1145.
168) K. Kjeldsen & S. Haunsø.
Problemorienteret diagnostik. Patienten med brystsmerter, dyspnø, synkope. I:
Medicinsk Kompendium. Eds.: O.B.S. de Muckadell, S. Haunsø, H. Vilstrup. Nyt
Nordisk Forlag Arnold Busck 2013, 1149-1155.
169) S.
Agewall, M. Cattaneo, J.P. Collet, F. Andreotti, G.Y. Lip, F.W. Verheugt, K.
Huber, E.L. Grove, J. Morais, S. Husted, S. Wassmann, G. Rosano, D. Atar, A.
Pathak, K. Kjeldsen, R.F. Storey. On behalf of ESC Working Group on Cardiovascular
Pharmacology and Drug Therapy and ESC Working group on Thrombosis: Expert position
paper on the use of proton punp inhibitors in patients with cardiovascular
disease and antithrombotic therapy. Eur. Heart J. 2013, 34, 1708-1713.
170) R.J. Mentz,
K. Kjeldsen, G.P. Rossi, A.V. Voors, J.G.F. Clealand, S.D. Anker, M.
Gheorghiade, M. Fiuzat, P. Rossignol, F. Zannad, B. Pitt, C. O´Connor, G.M.
Felker. Decongestion in acute heart failure. Eur. J. Heart Fail. 2014, 16,
471-482.
171) Kristensen
SD, Knuuti J, Saraste A, Anker S, Bøtker, HE, De Hert, S, Ford I, Juanatey JRG,
Gorenek B, Heyndrickx GR, Hoeft A, Huber K, Iung B, Kjeldsen K, Longrois D,
Luescher TF, Pierard L, Pocock S, Price S, Roffi M, Sirnes PA, Uva MS. Voudris
V, Funck-Brentano C. 2014 ESC/ESA guidelines on non-cardiac surgery:
cardiovascular assessment and management: The joint Task Force on non-cardiac
surgery: cardiovascular assessment and management of the European Society of
Cardiology (ESC) and the European Society of Anaesthesiology (ESA). Eur J
Anaesthesiology 2014, 31, 517-573.
172) R.J.
Mentz, J.P.Kelly, T.G. von Lueder, A.A. Vors, C.S. Lam, M.R. Cowie, K.
Kjeldsen, E.A. Jankowska, D. Atar, J. Butler, M. Fiusat, F. Zannad, B. Pitt,
C.M. O´Connor. Noncardiac comorbidit in heart failure with reduced versus
preserved ejection fraction. J. Am. Coll. Cardio. 2014, 64, 2281-2293.
173) G.M.C.
Rosano, J. Tamargo,, B.S. Lewis, S. Agewall, S. Wassmann, H. Schmidt C. Vitale,
H. Drexel, A. Pathak, C. Torp-Pedersen, K. Kjeldsen, J. Tamargo. Gender
differences in the effect of cardiovascular drugs: a position document of the
Working Group on Pharmacology and Drug Therapy of the ESC. Eur. Heart J. 2015,
36, 2677-2680.
174) S.G. Priori,
C Blomström-Lundqvist, A. Mazzanti, N. Blom, M. Borggrefe, J. Camm, P.M.
Elliott, D. Fitzsimons, R. Hatala, G. Hindricks, P. Kirchhof, K. Kjeldsen, K.H.
Kuck, A. Hernandez-Madrid, N. Nikolaou, T.M. Norekvål, C. Spaulding, D.J. Van
Veldhuisen. 2015 ESC Guidelines for the management of patients with ventricular
arrhythmias and the prevention of sudden cardiac death: The Task Force for the
Management of Patients with Ventricular Arrhythmias and the Prevention of
Sudden Cardiac Death of the European Society of Cardiology (ESC). Eur. Heart J.
2015, 36, 2793-2867. Europace 2015, 17, 1601-1687. G Ital Cardiol (Rome) 2016,
17, 108-170. Rev Esp Cardiol 2016, 69, 176.
175) M. Roffi, C. Patrono, J.P. Collet, C. Mueller, M. Valgimigli, F. Andreotti, J.J. Bax, M.A. Borger, C. Brotons, D.P. Chew, B. Gencer, G. Hasenfuss, K. Kjeldsen, P. Lancelotti, U. Landmesser, J. Mehilli, D. Mukherjee, R.F. Storey, S. Windecker, H. Baumgartner, O. Gaemperli, S. Achenbach, S. Agewall, L. Badimon, C. Beigent, H. Bueno, R. Bugiardini, S. Careri, F. Casselman, T. Cuisset, C. Erol, D. Fitzsimons, M. Halle, C. Hamm, D. Hildick-Smith, K. Hubert, F. Iliodromitis, S. James, B.S. Lewis, G.Y. Lip, M.F. Piepoli, D. Richter, T. Rosemann, U. Sechtem, P.G. Steg, C. Vrints. J.L. Zamorano. 2015 ESC Guidelines for the management of acute coronary syndromes in patients presenting without persistent ST-segment elevation: The Task Force for the Management of Acute Coronary Syndromes in Patients Presenting without Persistent ST-Segment Elevation of the European Society of Cardiology (ESC). Kardiol. Pol. 2015, 73, 1207-1294. Rev Esp Cardiol 2016, 69, 176. Eur. Heart J. 2016, 37, 267-315. G Ital Cardiol (Rome) 2016, 17, 831-872.
176) M. Schmidt, M. Lamberts, A.M. Olsen, E. Fosbøll, A. Niessner, J. Tamargo, G. Rosano, S. Agewall, J.C. Kaski, K. Kjeldsen, B.S. Lewis, C. Torp-Pedersen, Cardiovascular safety of non-aspirin non-steroidal anti-inflammatory drugs: Review and position paper by the Working Group for Cardiovascular Pharmacotherapy of the European Society of Cardiology (ESC). Eur. Heart J. 2016, 37, 1015-1023. Eur Heart J Cardiovasc Pharmacother 2016, 2, 108-118.
177) T.A. Schmidt, K. Kjeldsen. The management of comorbidities: Diabetes. Cardio Debate Expert Comments. http://www.cardio-debate.com/2016/04/25management-of-comorbidities-diabetes/
178) S. Agewall, J.F. Beltrame, H.R. Reynolds, A. Niessner, G. Rosano, A.L.P. Caforio, R. De Caterina, M. Zimarino, M. Roffi, K. Kjeldsen, D. Atar, J.C. Kaski, U. Sechtem, P. Tornvall; Working Group on Cardiovascular Pharmacotherapy. ESC Working Group position paper on myocardial infarction with non-obstructive coronary arteries. Eur. Heart J. 2017, 38, 143-153.
179) A. Niessner, J. Tamargo, J. Morais, L. Koller, S. Wassmann, S.E. Husted, C. Torp-Pedersen, K. Kjeldsen, B.S. Lewis, H. Drexel, J.C. Kaski, D. Atar, R.F. Storey, G.Y.H. Lip, F.W.A. Verheugt, S. Agewall. Reversal strategies for non-vitamin K antagonist oral anticoagulants: a critical appraisal of available evidence and recommendations for clinical management - a joint position paper of the European Society of Cardiology Working Group on Cardiovascular Pharmacotherapy and European Society of Cardiology Working Group on Thrombosis. Eur. Heart J. 2017, 38, 1710-1716.
180) J. Tamargo, G. Rosano, T. Walther, J. Duarte, A. Niessner, J.C. Kaski, C. Ceconi, H. Drexel, K. Kjeldsen, G. Savarese, C. Torp-Pedersen, D. Atar, B.S. Lewis, S. Agewall. Gender differences in the effects of cardiovascular drugs. Eur. Heart J. Cardiovasc. Pharmacother. 2017, 3, 163-182.
181) A. Vonbank, S. Agewall, K. Kjeldsen, B.S. Lewis, C. Torp-Pedersen, C. Ceconi, C. Funck-Brentano, J.C. Kaski, A. Niessner, J. Tamargo, T. Walther, S. Wassmann, G. Rosano, H. Schmidt, C.H. Saely, H. Drexel. ESC Working Group on Cardiovascular Pharmacotherapy position paper: Comprehensive efforts to increase adherence to statin therapy. Eur. Heart J. 2017, 38, 2473-2479.
182) A. Niessner, J. Tamargo, L. Koller, C.H. Saely, T.A. Schmidt, G. Savarese, S. Wassmann, G. Rosano, C. Ceconi, C. Torp-Pedersen, J.C. Kaski, K. Kjeldsen, S. Agewall, T. Walther, H. Drexel, B.S. Lewis. Non-insulin antidiabetic pharmacotherapy in patients with established cardiovascular disease: a position paper of the European Society of Cardiology Working Group on Cardiovascular Pharmacotherapy. Eur. Heart J. 2018, 39, 2274-2281.
183) G.A. Dan, A. Martinez-Rubio, S. Agewall, G. Boriani, M. Borggrefe, F. Gaita, I. van Gelder, B. Gorenek, J.C. Kaski, K. Kjeldsen, G.Y.H. Lip, B. Merkely, K. Okumura, J.P. Piccini, T. Potpara, B.K. Poulsen, M. Saba, I. Savelieva, J. Tamargo, C. Wolpert. ESC Scientific Document Group. Antiarrhythmic drugs-clinical use and clinical decision making: a consensus document from the European Heart Rhythm Association (EHRA) and European Society of Cardiology (ESC) Working Group on Cardiovascular Pharmacology, endorsed by the Heart Rhythm Society (HRS), Asia-Pacific Heart Rhythm Society (APHRS) and International Society of Cardiovascular Pharmacotherapy (ISCP). Europace 2017, 20, 731-732an.
184) G. Rosano, J. Tamargo, K. Kjeldsen, M. Lainscak, S. Agewall, S.A. Anker, C. Ceconi, A.J.S. Coats, H. Drexel, G. Filippatos, J.C. Kaski, L. Lund, A. Niessner, G. Savarese, T.S. Schmidt, P. Seferovic, S. Wassmann, T. Walther, B.S. Lewis. Consensus document on the management of hyperkalaemia in patients with cardiovascular disease – Coordinated by the Working Group on Cardiovascular Pharmacotherapy of the European Society of Cardiology. Eur. Heart J. Cardiovasc. Pharmacother. 2018, 4, 180-188.
185) K. Kjeldsen, J. Tamargo, T.A. Schmidt. Potassium binders.
In: ESC Textbook of Cardiovascular Medicine, 3rd edition. Eds.: JA Camm, TF Lüscher, G Maurer, PW Serruys. Oxford University Press 2018, 218-221. Published on Oxford Medicine Online 2019, updated 2020.
186) Vonbank A, Drexel H, Agewall S, Lewis BS, Dopheide JF, Kjeldsen K, Ceconi C, Savarese G, Rosano G, Wassmann S, Niessner A, Schmidt TA, Saely CH, Baumgartner I, Tamargo J.
Reasons for disparity in statin adherence rates between clinical trials and real-world observations: a review.
Eur Heart J Cardiovasc Pharmacother. 2018 Oct 1;4(4):230-236.
187) K. Kjeldsen, T.A. Schmidt. Potassium homeostasis and pathophysiology of hyperkalaemia. Invited review. Eur. Heart J. Suppl. 2018, A2-A5
.
189)
Sulzgruber P, Wassmann S, Semb AG, Doehner W, Widimsky P, Gremmel T, Kaski JC, Savarese G, Rosano GMC, Borghi C, Kjeldsen K, Torp-Pedersen C, Schmidt TA, Lewis BS, Drexel H, Tamargo J, Atar D, Agewall S, Niessner A.
Oral Anticoagulation in patients with non-valvular atrial fibrillation and a CHA2DS2-VASc score of 1. Eur Heart J. 2019, 40, 3010-3012.
190)
Savarese G, Reiner MF, Uijl A, D'Amario D, Agewall S, Atar D, Baumgartner I, Borghi C, De Carlo M, Drexel H, Kaski JC, Kjeldsen KP, Kucher N, Lund LH, Niessner A, Semb AG, Schmidt TA, Sulzgruber P, Tamargo J, Vitale C, Wassmann S, Aboyans V, Lewis BS.
Antithrombotic therapy and major adverse limb events in patients with chronic lower extremity arterial disease: systematic review and meta-analysis from the European Society of Cardiology Working Group on Cardiovascular Pharmacotherapy in Collaboration with the European Society of Cardiology Working Group on Aorta and Peripheral Vascular Diseases. Eur Heart J Cardiovasc Pharmacother. 2020, 6, 86-93.
191)
Drexel H, Lewis BS, Rosano GMC, Saely CH, Tautermann G, Huber K, Dopheide JF, Kaski JC, Mader A, Niessner A, Savarese G, Schmidt TA, Semb A, Tamargo J, Wassmann S, Kjeldsen KP, Agewall S, Pocock SJ.
The age of randomized clinical trials: three important aspects of randomized clinical trials in cardiovascular pharmacotherapy with examples from lipid, diabetes, and antithrombotic trials. Eur Heart J Cardiovasc Pharmacother. 2020 online ahead of print.
192)
Magavern EF, Kaski JC, Turner RM, Drexel H, Janmohamed A, Scourfield A, Burrage D, Floyd CN, Adeyeye E, Tamargo J, Lewis BS, Kjeldsen KP, Niessner A, Wassmann S, Sulzgruber P, Borry P, Agewall S, Semb AG, Savarese G, Pirmohamed M, Caulfield MJ.
The Role of Pharmacogenomics in Contemporary Cardiovascular Therapy: A position statement from the European Society of Cardiology Working Group on Cardiovascular Pharmacotherapy. Eur Heart J Cardiovasc Pharmacother. 2021 online ahead of print.
193)
Magavern EF, Kaski JC, Turner RM, Drexel H, Janmohamed A, Scourfield A, Burrage D, Floyd CN, Adeyeye E, Tamargo J, Lewis BS, Kjeldsen KP, Niessner A, Wassmann S, Sulzgruber P, Borry P, Agewall S, Semb AG, Savarese G, Pirmohamed M, Caulfield MJ.
Challenges in Cardiovascular Pharmacogenomics Implementation: A viewpoint from the European Society of Cardiology Working Group on Cardiovascular Pharmacotherapy.
Eur Heart J Cardiovasc Pharmacother. 2021 online ahead of print.
194) Krogager ML, Kragholm, K, Thomassen JQ, Søgaard P, Lewis B, Wassmann S, Baumgartner I, Ceconi C, Schmidt TA, Kaski JC. Drexel H, Semb AG, Agewall S, Niessner A, Savarese G, Kjeldsen KP, Borghi C, Tamargo J, Torp-Pedersen C.
Update on management of hypokalaemia and goals for the lower potassium level in patients with cardiovascular disease: a review in collaboration with the European Society of Cardiology Working Group on Cardiovascular Pharmacotherapy. Eur Heart J Cardiovasc Pharmacother. 2021 online ahead of print.
195) Drexel H, Pocock SJ, Lewis BS, Saely CH, Kaski JC, Rosano GMC, Tautermann G, Huber K, Dopheide JF, Mader A, Niessner A, Savarese G, Schmidt TA, Semb AG, Tamargo J, Wassmann S, Clodi M, Kjeldsen KP, Agewall S. Subgroup analysis in randomized clinical trials: Value and limitations.Review on important aspects of randomized clinical trials in cardiovascular pharmacotherapy. Eur Heart J Cardiovasc Pharmacother. 2021 online ahead of print.
196) Krogager ML, Kragholm K, Thomassen JQ, Søgaard P, Lewis B, Wassmann S, Baumgartner I, Ceconi C, Schmidt TA, Kaski JC, Drexel H, Semb AG, Agewall S, Niessner A, Savarese G, Kjeldsen KP, Borghi C, Tamargo J, Torp-Pedersen C. Update on management of hypokalaemia and goals for the lower potassium level in patients with cardiovascular disease: A review in collaboration with the European Society of Cardiology Working Group on Cardiovascular Pharmacotherapy. Eur Heart J Cardiovasc Pharmacother. 2021 online ahead of print.
197) Tamargo J, Kjeldsen KP, Delpon E, Semb AG, Cerbai E, Dobrev D, Savarese G, Sulzgruber P, Rosano G, Borghi C, Wassman S. Torp-Pedersen CT, Agewall S, Drexel H, Baumgartner I. Lewis BS, Ceconi C, Kaski JC, Niessner A. Facing the challenge of polypharmacy when prescribing for older people with cardiovascular disease. A review by the European Society of Cardiology Working Group on Cardiovascular Pharmacother. Submitted.
Vaccinologi og immunologi:
195) O. Simonsen, K. Kjeldsen, B. Møller-Madsen, A. Nørgaard, L. Simonsen & I. Heron. Stivkrampeimmunitet hos 25-30 årige, Ugeskr. Læger, 1984, 146, 1341-1344.
196) O. Simonsen, K. Kjeldsen & I. Heron. Immunity against tetanus and the effect of revaccination 25-30 years after primary vaccination. The Lancet, 1984, ii, 1240-1242.
197) O. Simonsen, K. Kjeldsen, A. Nørgaard, L. Simonsen, B. Møller-Madsen & I. Heron. Revaccination mod tetanus 25-30 år efter primærvaccination, Ugeskr. Læger, 1985, 147, 1331-1334.
198) K. Kjeldsen, O. Simonsen, A. Nørgaard, L. Simonsen & I. Heron. Difteriimmunitet hos 25-30 årige. Ugeskr. Læger, 1985, 147, 2155-2160.
199) O. Simonsen, K. Kjeldsen & I. Heron. Fall off in immunity after vaccination against tetanus. In: Seventh International Conference on Tetanus. Eds.: G. Nistico, P. Mastroeni & M. Pitzurra. Gangemi Publ. Co., Roma 1985, 381-386.
200) K. Kjeldsen, O. Simonsen & I. Heron. Immunity against diphtheria 25-30 years after primary vaccination in childhood. The Lancet, 1985, i, 900-902.
201) O. Simonsen, J.H. Badsberg, K. Kjeldsen, B. Møller-Madsen & I. Heron. The fall-off in serum concentration of tetanus antitoxin after primary and booster vaccination. Acta Path. Microbiol. Immunol. Scand., 1986, 94 (sect. C), 77-82.
202) O. Simonsen, K. Kjeldsen, H.A. Vendborg & I. Heron. Revaccination of adults against diphtheria I: Response and reactions to different doses of diphtheria toxoid in 30-70 year old persons with low serum antitoxin levels. Acta Path. Microbiol. Immunol. Scand., 1986, 94 (sect. C), 213-218.
203) K. Kjeldsen, O. Simonsen, T. Poulsen, A. Nørgaard & I. Heron. Difteri-immunitet hos 30-70 årige. Ugeskr. Læger, 1986, 148, 3248-3253.
204) T. Poulsen, O. Simonsen, K. Kjeldsen, A. Nørgaard & I. Heron. Immunitet mod stivkrampe hos 30-70 årige. Ugeskr. Læger, 1986, 148, 2426-2429.
205) O. Simonsen, M. Klærke, J.E.B Jensen, K. Kjeldsen, C. Hau & I. Heron. Revaccination against tetanus 17 to 20 years after primary vaccination: Kinetics of antibody respons. J. Trauma, 1987, 27, 1358-1361.
206) O. Simonsen, M. Klærke, A. Klærke, A.V. Block, K. Kjeldsen, M.W. Bentzon & I. Heron. Immunitet mod stivkrampe og difteri hos børn i 8-11 års alderen. Ugeskr. Læger, 1987, 149, 357-361.
207) M. Klærke, O. Simonsen, A.V. Block, A. Klærke, J.E.B. Jensen, C. Hau, K. Kjeldsen & I. Heron. Indikationer for profylaktisk humant tetanus immunglobulin. Ugeskr. Læger., 1987, 149, 147-150.
208) O. Simonsen, A.V. Block, A. Klærke, M. Klærke, K. Kjeldsen & I. Heron. Immunity against tetanus and response to revaccination in surgical patients more than 50 years of age. Surg. Gynecol. Obstet., 1987, 164, 329-334.
209) O. Simonsen, M.W. Bentzon, K. Kjeldsen, H.A. Vendborg & I. Heron. Evaluation of vaccination requirements to secure continous antitoxin immunity to tetanus. Vaccine, 1987, 5, 115-122.
210) O. Simonsen, K. Kjeldsen, M.W. Bentzon & I. Heron. Susceptibility to diphtheria in populations vaccinated before and after elimination of indigenous diphtheria - Acomparative study of antitoxin immunity. Acta Path. Microbiol. Immunol. Scand., 1987, 95 (sect. C9), 225-231.
211) K. Kjeldsen, O. Simonsen & I. Heron. Immunity against diphtheria and tetanus in the age group 30-70 years. Scand. J. Infect. Dis., 1988, 20, 177-185.
212) O. Simonsen, L. Simonsen, K. Kjeldsen & I. Heron. Stability of immunity in vaccinated people. In: Eighth International Conference on Tetanus. Eds.: G. Nistico, B. Bizzini, B. Bytchenko & R. Triau. Pythagora Press, Rome-Milan, 1989, 399-409.
213) L. Simonsen, O. Simonsen, K. Kjeldsen & I. Heron. The initial antitoxin response following revaccination. In: Eighth International Conference on Tetanus. Eds.: G. Nistico, B. Bizzini, B. Bytchenko & R. Triau. Pythagora Press, Rome-Milan, 1989, 394-398.
214) K. Kjeldsen, O. Simonsen & I. Heron. Immunity against tetanus among 30-70 year old subjects in Denmark. In: Eighth International Conference on Tetanus. Eds.: G. Nistico, B. Bizzini, B. Bytchenko & R. Triau. Pythagora Press, Rome-Milan, 1989, 416-419.
215) J.A.L. Kurtzhals, K. Kjeldsen, I. Heron & P. Skinhøj. Immunity against diphtheria and tetanus in human immunodeficiency virus infected Danish men born 1950-59. Acta Pathol. Microbiol. Immunol. Scand., 1992,100, 803-808.
216) J.A.L. Kurtzhals, K. Kjeldsen, A.S Hey, E.A. Okong'o-Odera & I. Heron. Immunity to tetanus and diphteria in rural Africa. Am. J. Trop. Med. Hyg., 1997, 56, 576-579.
217) K. Kjeldsen. Difteri - Er immuniteten tilstrækkelig? Leder. Ugeskr. Læger, 1999, 161, 173-174.
Andet - Planlægning, uddannelse, forskningsmetode mv.:
218) T. Pedersen & K. Kjeldsen. Hvem bestemmer udviklingen indenfor sygehusvæsenet Ugeskr. Læger, 1984, 146, 831-836.
219) T. Pedersen & K. Kjeldsen. Opfyldes forventningerne til sygehusplanlægning. Ugeskr. Læger, 1985, 147, 816-821.
220) T. Pedersen & K. Kjeldsen. Use of hospital plans in health care transitions. In: Proceedings of the Third Copenhagen International Hospital Conference. Dansk Sygehus Institut, København, 1985, 156-161.
221) Keld Kjeldsen. Færdighedskurser for speciallæger (1-dags-kurser) ny efteruddannelsesmulighed for specialister Ugeskr. Læger, 1997,159, 657.
222) K. Kjeldsen. Færdighedskurser for yngre læger (1-dags-kurser) - nu også åbne for medlemmer af P.L.O. og FAS. Ugeskr. Læger, 1997, 159, 1806-1807.
223) K. Kjeldsen. KUK-møder - efteruddannelse for medlemmer af lægekredsforeningernes efteruddannelsesudvalg. Ugeskr. Læger, 1997, 159, 2135-2136.
224) K. Kjeldsen. Nyt om sundhedsvæsenets organisation, finansiering og lovgivning - opdateringskursus for alle læger. Ugeskr Læger, 1997, 159, 2748-2749.
225) K. Kjeldsen, J. Bech & T. Schmidt. Mentorship in medical research. HeartDrug, 2004, 4, 168-174.
226) J. Bech, K. Kjeldsen & T.A. Schmidt. Use of computers and software in medical research. HeartDrug 2005, 5, 63-67.
227) T.A. Schmidt, J. Bech & K. Kjeldsen. Writing the original medical research paper. HeartDrug 2005, 5, 153-160.
228) K. Kjeldsen. A proficient mentor is a must when
starting up with research. Exp. Clin. Cardiol. 2006, 11, 1243-245.
229) K. Kjeldsen.
Den Europæiske arbejdsgruppe: European Society of Cardiology Working Group on
Cardiovascular Pharmacology and Drug Therapy. Cardiologisk Forum 2014, 19 (4),
35.
230) K. Kjeldsen.
European Society of Carrdiology Working Group on Cardiovascular
Pharmacotherapy. The chairman´s report at the general assembly 2014. Eur. Heart
J. - Cardiovascular Pharmacotherapy 2015, 1, 13-14.
231) A.R. Pries, A. Naoum, H. Habazettl, M. Dunkel, R. Preissner, C.J. Coats, A.Tornada, F. Orso, F. Van de Werf, D.A. Wood; CardioScape steering committee, F. Van de Werf, D.A. Wood, S. O'Kelly, J. Craven, A. Coats, K. Sipido, D. De Backer, L. Wallentin, G. Hasenfuss, L. Della Sala, I. Leggeri; CardioScape scientific committee, D.A. Wood, F. Van de Werf, T. Jaarsma, P. Elliott, A.R. Pries, R. Madonna, K. Kjeldsen, A.P. Maggioni, O.H. Franco, S. Hills, F. Pugliese, D. De Bacquer. CardioScape mapping the cardiovascular funding landscape in Europe.
Eur. Heart J. 2018, 39, 2423-2430.
232) Kaski JC, Kjeldsen KP. Cardiovascular pharmacotherapy: a new ESC Handbook comprehensively addresses pharmacological treatment issues for patients with cardiovascular disease. Eur Heart J Cardiovasc Pharmacother. 2019, 5, 185-186.
Citationer:
Søgning i databasen Web of Sciences viser over 8200 citationer.
H-index over 40 (beregnet 2019).
Bøger:
T.A. Schmidt, J. Bech & K. Kjeldsen: A practical guide to medical research. FADLs Forlag 2003, 1-148, ISBN 87-7749-402-4. Anmeldt af Daniel Andersen i Ugeskrift for Læger 2004, 2608.
K. Kjeldsen, L.P. Nielsen, N.A. Peterslund
& M. Tvede, Eds. Infektionsmedicin og klinisk mikrobiologi. Akademisk
Forlag. 2006, 1-443. ISBN 87-500-3733-1. Anmeldt af Jens Kjølseth Møller i
Ugeskrift for Læger 2006, 3564.
J.C. Kaski &
K. Kjeldsen, Eds. The European Society of Cardiology Handbook on Cardiovascular
Pharmacotherapy. Oxford University Press 2018.
1-929. ISBN 978-0-19-875993-5. https://subscriberservices.sams.oup.com/token
Foredrag (ialt 98):
Foredragene er opstillet i kronologisk rækkefølge. Der er kun anført foredrag, som jeg selv har afholdt. Evt. publiceret abstract er anført i parentes.
1) K. Kjeldsen, A. Nørgaard & T. Clausen. Ændringer i antallet af fungerende Na-K-pumper i skeletmuskulaturen hos rotter i relation til alder og K-depletering. Fysiologisk Institut, Aarhus Universitet, Århus 1981.
2) K. Kjeldsen. Fysiologiske og patofysiologiske ændringer i binding og virkning af digitalisglycosider. Jydsk Medicinsk Selskab, Århus 1982.
3) K. Kjeldsen, A. Nørgaard & T. Clausen. Effect of K-depletion on the Na-K-pumping capacity in skeletal muscle and the K-tolerance of rats. European Society for Clinical Investigation 16th Annual Meeting, Luxembourg 1982. (Eur. J. Cl. In., 1982, 12 (2), 19)
4) K. Kjeldsen, A. Nørgaard & T. Clausen. Fysiologiske og patofysiologiske regulationsmekanismer for antallet af Na,K-pumper i skeletmuskulaturen. 15ende Fællesmøde om Membrantransport, Sandbjerg Gods, Sønderborg 1983.
5) K. Kjeldsen & A. Nørgaard. The number of digitalis receptors (Na,K-pumps) in skeletal muscle changes with age, thyroid status, K-depletion and muscle activity.Hammersmith Hospital, Royal Postgraduate Medical School, London 1983.
6) K. Kjeldsen. Diuretika, K-depletering og ændring i antallet af Na-K-pumper i skeletmuskulatur og hjertevæv. Løvens Kemiske Fabrik, København 1984.
7) K. Kjeldsen, A. Nørgaard & T. Clausen. Changes in the number of Na-K-pumps (digitalisreceptors) in skeletal muscle may in part account for the variations in digitalis toxicity with age, K-deficiency and the thyroid status. 9th European Congress of Cardiology, Düsseldorf, Tyskland 1984. (Eur. Heart J., 1984, 5 (Suppl. I), 43).
8) K. Kjeldsen. Skeletal muscle digitalis receptors and digitalis sensitivity in relation to changes in the number of digitalis receptors in skeletal muscle and the heart with age, K-depletion and changes in thyroid status. Workshop on humoral regulation and physiological function of the Na-K-ATPase. 4th International Conference on Na,K-ATPase, Cambridge, England 1984.
9) K. Kjeldsen, A. Nørgaard, O. Hansen & T. Clausen. Evaluation of the significance of skeletal muscle digitalis receptors for digitalis tolerance in guinea pigs. 1st Cardiovascular Pharmacotherapy International Symposium, Geneve, Schweiz 1985.
10) K. Kjeldsen. Are changes in Na,K-ATPase concentration or activity in muscle cells of importance for hypertension. 19 Scientific meeting of The Danish Society of Hypertension, København 1985.
11) K. Kjeldsen. K-depletion reduces the capacity for 3H-ouabain binding and active K-uptake in rat skeletal muscle. 50th jubilee congress of the Hungarian Physiological Society, Budapest 1985.
12) K. Kjeldsen. Muskulær K-clearence. Fysiologisk Institut, Aarhus Universitet, Århus 1985.
13) K. Kjeldsen, O. Simonsen & I. Heron. Immunity against diphtheria in Denmark 45 years after the introduction of vaccination. 9th Scottish-Scandinavian Conference on Infectious Diseases, København 1986.
14) K. Kjeldsen. Regulation of the Na,K-ATPase concentration (3H-ouabain binding and 3-O-MFPase activity) in mammalian skeletal and heart muscle. Department of Pharmacology, Medical College of Ohio at Toledo, Ohio, U.S.A. 1986.
15) K. Kjeldsen. Regulation of the Na,K-ATPase concentration in mammalian skeletal muscle and its importance for K-homeostasis. Department of Physiology, The University of Rochester, New York, U.S.A. 1986.
16) K. Kjeldsen. Regulation of the Na,K-ATPase concentration in mammalian skeletal muscle with K-depletion and training. Department of Internal Medicine, The University of Texas, Health Science Center at Dallas, Texas, U.S.A. 1986.
17) K. Kjeldsen. Diphtheria - still a problem in industrialized countries. Department of Basic and Clinical Immunology and Microbiology, Medical University of South Carolina, South Carolina, U.S.A. 1986.
18) K. Kjeldsen. Muskulær K-clearance. Fysiologisk Institut, Aarhus Universitet, Århus 1986.
19) K. Kjeldsen. Na,K-pumpen og muskelfunktion. Medicinsk Afdeling B, Rigshospitalet, København 1986.
20) K. Kjeldsen. Regulation of Na,K-ATPase concentration in skeletal muscle. Workshop on quantification of pumps and clinical applications. 5th International Conference on Na,K-ATPase, Aarhus 1987.
21) K. Kjeldsen. Na,K-ATPase and myocardial function. Cardiac muscle research group, London, England 1987.
22) K. Kjeldsen. The heart may be exposed to arrhythmic potassium concentrations during exercise due to dysregulation of skeletal muscle Na,K-ATPase. 11th Puijo Symposium on prevention of ischaemic heart disease, Kupio, Finland 1987.
23) K. Kjeldsen. Immunity against diphtheria in Denmark. Round table on diphtheria. 8th international Conference on Tetanus, Leningrad, Rusland 1987.
24) K. Kjeldsen. Bestemmelse af Na,K-pumpe koncentration i muskelvæv - dens regulation og relation til K-balancen. Norsk Selskab for Klinisk Kemi og Klinisk Fysiologi. Oslo, Norge 1988.
25) K. Kjeldsen. Regulation of Na,K-pump concentration in human heart and skeletal muscle. Cardiovascular Division, Brighams and Womens Hospital, Harvard Medical School, Boston, U.S.A. 1988.
26) K. Kjeldsen. Complete quantification of skeletal muscle Na,K-ATPase. XIX Nordic Congress of Physiology and Pharmacology, Oslo, Norge 1988. (Acta Physiol. Scand. 1988, 134 (Suppl. 575), S21).
27) K. Kjeldsen. Digitalis glycoside therapy - relation to myocardial Na,K-ATPase. Xth Congress of the European Society of Cardiology. Wien, Østrig 1988. (Eur. Heart J. 1988, 9 (Suppl. I), 287).
28) K. Kjeldsen. Na,K-pumpens regulation i hjerte- og skeletmuskler. Postgraduat videnskabeligt møde, Medicinsk Afdeling B, Rigshospitalet, København 1989.
29) K. Kjeldsen. Digitalis glycoside receptor studies in human heart and skeletal muscle. VIth International Sodium Pump Conference, Woods Hole, U.S.A. 1990. (J. Gen. Physiol.1990, 96, 13a).
30) K. Kjeldsen. Hypokaliæmi - Hvornår skal der gives kaliumtilskud? Symposium for Knud Henning Olesen. Medicinsk Afdeling B, Rigshospitalet, København 1990.
31) K. Kjeldsen. Aspects of quantification and regulation of human myocardial and skeletal muscle Na,K-pumps. Inviteret Symposium. Max Planck Institut für Physiologische und Klinische Forschung, Bad Nauheim, Tyskland 1991.
32) K. Kjeldsen. Ion transport across the myocardial membranes - hypokalemia and digitalization revisited. Dansk Selskab for Intern Medicin 75-års Symposium, København 1991.
33) K. Kjeldsen & T.A. Schmidt. Regulation of myocardial and skeletal muscle Na,K-pump concentration and its clinical implications - Digitalization and hypokalemia revisited. 24. Fællesmøde om Membrantransport, Sandbjerg Gods, Sønderborg 1991.
34) K. Kjeldsen. Kalium-mangel og Kalium-tilskud. Symposium. Løvens Kemiske Fabrik. København 1991.
35) K. Kjeldsen. Myocardial potassium and calcium homeostasis in hypertrophy. XIII Congress of the European Society of Cardiology, Amsterdam 1991.
36) K. Kjeldsen. Sodium-pumps in muscle. Effects of hypokalemia and digitalis treatment. Department of Physiology and Biophysics, University of Southern California, Los Angeles, U.S.A. 1991.
37) K. Kjeldsen. Hypertention, myocardiehypertrofi og Na,K- og Ca-ATPase. Center for Blodtryksforskning ved Københavns Universitet, København 1992.
38) K. Kjeldsen. Long term digitalization and the sodium pump concentration in the human heart. Brit. Soc. Physiol. Meeting, St. Andrews University, St. Andrews, Scotland 1992.
39) K. Kjeldsen. Nye aspekter af digitalisering og kaliumtilskud. Selskab for Teoretisk og Anvendt Medicin, Domus Medica, København 1993.
40) K. Kjeldsen. Na,K- and Ca-ATPase abnormalities in cardiac hypertrophy and failure. International Conference on Heart Failure. Winnipeg, Canada 1994.
41) K. Kjeldsen. Na,K- and Ca-pumps. International Society for Heart Research. XV European Section Meeting, København 1994.
42) K. Kjeldsen. Extrarenal potassium homeostasis and muscle Na,K-pumps in humans. International Society for Heart Research. XV European Section Meeting, København 1994.
43) K. Kjeldsen. Na,K-ATPase in human brain and heart. Cerebral ischemia and the heart. An international workshop. Timmendorfer Strand, Tyskland 1994.
44) K. Kjeldsen. Human myocardial Na,K-ATPaseregulation and its clinical implications. Cellular Interactions in cardiac pathophysiology. Smolenice, Slovakiet 1994.
45) K. Kjeldsen. Regulation of human myocardial Na,K-ATPase. Plenary Lecture. International Society for Heart Research XVI American Section Meeting. London, Ontario, Canada 1994.
46) K. Kjeldsen. Digitalis receptors in heart failure. - Implications for treatment? First International Meeting on Heart Failure. Heart Failure '95. Amsterdam, Holland 1995.
47) K. Kjeldsen. Sarcolemmal ion pumps. Oscar Langendorff Symposium. Stuttgart, Tyskland 1995.
48) K. Kjeldsen. Digoxin - how does it work? Heart Failure '97, Köln, Tyskland 1997.
49) K. Kjeldsen. Human Myocardial Na,K-ATPase regulation. St. Boniface General Hospital Research Centre. Winnipeg, Canada 1997.
50) K. Kjeldsen. Plasma-Potassium and Na,K-ATPase. Imperial College School of Medicine at the National Heart & Lung Institute. London, England 1998.
51) K. Kjeldsen. Plasma K - subject for major regulation. New Insights into hypo- and hyperkalemia. Department of Physiology and Biophysics, University of Southern California, Los Angeles, U.S.A. 1998.
52) K. Kjeldsen. Human myocardial Na,K-ATPase in remodeling. International Conference on Cardiac Hypertrophy. Tokyo, Japan 1998.
53) K. Kjeldsen. Difteriimmunitet i Danmark. Dansk Infektionsmedicinsk Selskabs generalforsamling, Rigshospitalet, København 1999.
54) K. Kjeldsen. What can be learned about heart failure treatment from Na,K-ATPase studies. 32nd Meeting on Membrane Transport Physiology. Sandbjerg Gods, Sønderborg 1999.
55) K. Kjeldsen. Human Muscular Na,K-ATPase in diabetes. International Conference on Diabetes and Cardiovascular Disease. Winnipeg, Canada 1999.
56) K. Kjeldsen. Myocardial Na,K-ATPase and heart failure treatment. Heart Failure Symposium, Smolenice, Slovakiet, 2000.
57) K. Kjeldsen. Therapeutic aspects of myocardial Na,K-ATPase research. Yamanouci Pharma, Tokyo, Japan 2001.
58) K. Kjeldsen. Implications of Na,K-ATPase research for heart failure treatment with digoxin and diuretics. International Society for Heart Research XVII World Conference, Winnipeg, Canada 2001.
59) K. Kjeldsen. Future role of Na,K-ATPase inhibition in cardiac disease: will we ever find a better digitalis?. Symposium on Sodium and the heart, Göttingen, Tyskland 2002.
60) K. Kjeldsen. Digoxin år 2002, Kardiologisk afd., Skejby Sygehus, Århus 2002.
61) K. Kjeldsen. Na,K-ATPase inhibition by digoxin in modern heart failure. Symposium on the failing heart: From molecular mechanisms to clinical applications, High Tatras, Slovakiet 2002.
62) K. Kjeldsen: Myocardial Na,K-ATPase: The molecular basis for the hemodynamic effect of digoxin therapy in congestive heart failure. 10th International Conference on Na,K-ATPase and Related Cation Pumps. Helsingør 2002.
63) K. Kjeldsen: Na,K-ATPase and digoxin in heart failure. Altana Pharma Symposium. Ivited speaker. Konstanz, Tyskland 2002.
64) K. Kjeldsen: Human heart and muscle Na,K-ATPase regulation. La Plata University. Guest professor. Ivited lecture. La Plata, Argentina 2003.
65) K. Kjeldsen: Digoxin receptors and modern use of digoxin. XXII National Congress of Cardiology. Invited speaker. Buenos Aires, Argentina 2003.
66) K. Kjeldsen: Potassium, genes and sudden death. XII Meeting of the International Society of Heart Research. Invited speaker, Buenos Aires, Argentina 2003.
67) K. Kjeldsen: Potassium and genes in long QT-syndrome. Mendel symposium. Genes and heart. Invited speaker. Brno, Czech Republic 2003.
68) K. Kjeldsen: Potassium dysregulation and sudden death in patients with heart disease. 1st. World Congress of International Academy of Cardiovascular Sciences. Invited speaker. Belo Horizonte, Brazilien 2003.
69) K. Kjeldsen: Hjertepatienten i polyfarmaci. Seminar. Farmaceutisk Højskole, København 2003.
70) K. Kjeldsen: Digoxin receptors and modern use of digoxin. International symposium on recent advances in pharmacology. Invited speaker. New Delhi, Indien 2004.
71) K. Kjeldsen: Regulation af Na,K-ATPase i hjerte og muskelvæv - betydning for hjertepatienteer. Blodtrykscentret. Inviteret foredragsholder. Panum Instituttet, København 2004.
72) K. Kjeldsen: Potassium and sudden death. World conference of the International Society for Heart Research. Invited speaker. Brisbane, Australien 2004.
73) K. Kjeldsen: Potassium and sudden death. Symposium. Institute for Heart Research. Bratislava, Slovakiet, 2004.
74) K. Kjeldsen: Plasma-potassium and sudden arrhythmic death. 1 st international symposium on potassium and the function of heart and skeletal muscle. Sandbjerg Gods, Sønderborg 2005.
75) K. Kjeldsen: Beneficial effects of aldosterone inhibition override adverse effects such as hyperkalemia.uropean Society of Cardiology Congress. Stockholm, Sverige 2005.
76) K. Kjeldsen. Sudden cardiac death and potassium dynamics. International Academy of Cardiovascular Sciences World Conference. Winnipeg, Canada 2006.
77) K. Kjeldsen. Er diuretisk behandling af hypertension virkelig så slemt? Ja, det er udfra en kalium synsvinkel. Abbott hypertensions symposium. København 2006.
78) K. Kjeldsen. Time to fend off K nihilism from clinical practice. 2ed international symposium on potassium and the function of heart and skeletal muscle. Lake Louis, Alberta, Canada 2007.
79) K. Kjeldsen. Arhythmia, potassium and pumps. 3rd international symposium on potassium and the function of heart and skeletal muscle. Palm Cove, Queensland, Australia 2009.
80) K. Kjeldsen. Management of atrial fibrillation. Trials that are rapidly changing the landscape. 6th Global Cardiovascular Clinical Trialists Forum. Paris, Frankrig 2009.
81) K. Kjeldsen. Na,K-ATPase regulation and sudden cardiac death. Symposium on scientific basis for the practice of cardiology. Prag, Tjekkiet, 2010.
82) K. Kjeldsen. Potassium and sudden cardiac death, Winnipeg Heart International Conference, Winnipeg, Canada, 2011.
83) K. Kjeldsen. Potassium and sudden cardiac death, Conference and Advanced Research Workshop. Sudden Cardiac Death & Cardioprotection, Timisoara, Rumænien, 2012.
84) K. Kjeldsen. Protection against deleterious hypo- as well as hyperkalemia. 4th Biennial MyoNak meeting, Beitostølen, Norge, 2012.
85) K. Kjeldsen.
Sudden cardiac death: substrates and triggers. New Trends in Cardiovascular
Drug Therapy. First annual meeting of the ESC Working Group on Cardiovascular
Pharmacology and Drug Therapy. Rom, Italien, 2013.
86) K. Kjeldsen.
Sudden cardiac death: substrates and triggers. In the Frontline of Innovation.
Cardiology 2013. Moskva, Rusland, 2013.
87) K. Kjeldsen.
Sudden cardiac death and other risks related to hypo- and hyperkalemia as
triggers. What is the evidence? 10th Global CardioVascular Clinical Trialist
(CVCT) Forum. Paris, Frankrig, 2013.
88) K. Kjeldsen.
Possibilities for collaboration between ESC Working Group on Cardiovascular
Pharmacotherapy and investigators in Asia. CardioVascular Clinical Trialists
(CVCT) Asia Forum, Singapore, 2014.
89) K. Kjeldsen. Sudden cardiac death: Potassium shifts as trigger. European Section Meeting of the International Academy of Cardiovascular Sciences, Balantongyörök, Ungarn, 2014.
90) K. Kjeldsen. A path to co-operation and partnership. Symposium on Cardiovascular Pharmacotherapy - From Bench to Bedside. Moskva, Rusland, 2015.
91) K. Kjeldsen.
Time for a global task force on cardiovascular pharmacotherapy. 20th Annual
Scientific Meeting of the International Society of Cardiovascular Pharmacotherapy
(ISCP). Buenos Aires, Argentina, 2015.
92) K. Kjeldsen. Potassium shifts during exercise as trigger og sudden cardiac death. International Symposium: Advances in Cardiovascular Research. Smolenice, Slovakiet, 2015.
93) K. Kjeldsen. Potassium as trigger of sudden cardiac death. European Section Meeting of the International Academy of Cardiovascular Sciences. Beograd, Serbien, 2015.
94) K. Kjeldsen. Sudden cardiac death substrates and triggers – Diabetes and potassium. The 27th Great Wall International Congress of Cardiology, Beijing, Kina, 2016.
95) K. Kjeldsen. Potentially harmful drugs in patients with chronic heart failure. European Society of Cardiology Congress, Barcelona, Spanien, 2017.
96) K. Kjeldsen. Sudden cardiac death substrates and triggers: Ischemia and Potassium. 12th International Congress on Innovations in Coronary Heart Disease. Venedig, Italien, 2017.
97) Time to fend off hypokalaemia. EuroCVP. The 6th Annual Congress of the European Society of Cardiology Working Group on Cardiovascular Pharmacotherapy. Tel Aviv, Israel, 2018.
98) Hypo- and hyperkalemia in the elderly. EuroCVP. The 7th Annual Congress of the European Society of Cardiology Working Group on Cardiovascular Pharmacotherapy. London, UK, 2019.
Postere (ialt 65):
Postere er opstillet i kronologisk rækkefølge. Der er kun anført postere, som jeg selv har deltaget i at afholde. Evt. publiceret abstract er anført i parentes.
1) K. Kjeldsen, A. Nørgaard & T. Clausen. Changes in the number of Na-K-pumps and active Na-K-transport with age and K-depletion in rat skeletal muscle. Scandinavian Physiological Society Meeting, Århus 1981. (Acta Physiol. Scand., 1982, 114, 30A).
2) K. Kjeldsen, A. Nørgaard & T. Clausen. Are the changes in digitalis toxicity with age, varying thyroid status, in K-deficiency and paraplegia the result of alterations in the number of digitalis receptors in skeletal muscle, European Society of Cardiology Meeting, Salzburg, Østrig 1982.
3) K. Kjeldsen, A. Nørgaard & T. Clausen. Changes in the total number of 3H-ouabain binding sites in skeletal muscle with age, K-depletion and thyroid status and the significance hereof for the sensitivity to digitalis glycosides. 4th International Symposium on Na,K-ATPase, Cambridge, England 1984.
4) A. Nørgaard, K. Kjeldsen, O. Hansen & T. Clausen. Methods for quantification of the number of Na-K-pumps in mammalian skeletal muscle. 4th International Symposium on Na,K-ATPase, Cambridge, England 1984.
5) T. Clausen, K. Kjeldsen & A. Nørgaard. Acute and long-term regulation of the Na-K-pump in skeletal muscle. 4th International Symposium on Na,K-ATPase, Cambrigde, England 1984.
6) O. Simonsen, K. Kjeldsen & I. Heron. Fall off in immunity after initial vaccination against tetanus. 7th International Conference on Tetanus, Copanello, Italien 1984.
7) K. Kjeldsen. The importance of skeletal muscles as a distribution volume for digitalis glycosides. Digitalis Glycoside Symposium, München, Tyskland 1985.
8) M.E. Everts, K. Kjeldsen & T. Clausen. Effects of thyroid hormone on 45Ca- exchange, contractile properties and 3H-ouabain binding in slow- and fast-twich rat skeletal muscle. Skandinavian Physiological Society Meeting, Stockholm, Sverige 1985. (Acta Physiol. Scand., 1985, 124 (Suppl. 542).
9) O. Simonsen, K. Kjeldsen & I. Heron. Vaccination against tetanus. 9th Scottish- Scandinavian Conference on Infectious Diseases, København 1986.
10) K. Kjeldsen. Beta2-adrenoceptor stimulation increases skeletal muscle digitalis glycoside binding in vivo. III World Conference on Clinical Pharmacology & Therapeutics, Stockholm, Sverige l986.
11) K. Kjeldsen. Induction of Na,K-ATPase synthesis by thyroid hormones in human skeletal muscle and its implications. Sattelite Symposium at III World Conferenceon Clinical Pharmacology and Therapeutics, Åbo, Finland, l986.
12) K. Kjeldsen. Complete recovery og skeletal muscle Na,K-ATPase by measurements of 3H-ouabain binding. 17th FEBS Meeting. Vest Berlin, Tyskland 1986.
13) K. Kjeldsen, A. Nørgaard, C. Estrup, C. Hau & T. Clausen. Effects of training on exercise-induced hyperkalemia and the concentration of Na,K-pumps in human skeletal muscle. Scandinavian Physiological Society Meeting, København 1986.
14) K. Kjeldsen & T. Clausen. Measurements of 3H-ouabain binding in muscle cells of spontaneous hypertensive rats (SHR), trained or K-depleted rats provide no support for inhibition of the Na,K-pump as a pathogenic factor in the development of hypertension. XX Nordic Congress in Clinical Chemistry, Odense, 1986. (Scand. J. Clin. Lab. Invest., 1986, 46, 149.)
15) K. Kjeldsen & P. Grøn. Age-dependent changes in human skeletal- and myocardial muscle Na,K-ATPase concentration. European Society for Clinical Investigation Meeting, Helsingør 1987.
16) M.E. Everts, T. Clausen & K. Kjeldsen. The effects of thyroid hormones on the synthesis of Na,K-pumps in skeletal muscle: Relation to changes in passive Na,K-fluxes. 5th International Conference on Na,K-ATPase, Århus 1987.
17) A. Nørgaard & K. Kjeldsen. The Na,K-pump in human myocardium: Quantification in normal subjects and patients with suspected cardiomyopathy. 5th International Conference on Na,K-ATPase, Århus 1987.
18) K. Kjeldsen, M.E. Everts & A. Nørgaard. Na,K-pump concentration in muscle tissue in relation to potassium homeostasis. 5th International Conference on Na,K-ATPase, Århus 1987.
19) J.S. Larsen, K. Kjeldsen & A. Nørgaard. Quantification of the Na,K-pump in skeletal and heart muscle by measurement of 3-O-methylfluorescein phosphatase activity. 5th International Conference on Na,K-ATPase, Århus 1987.
20) O. Simonsen, L. Simonsen, K. Kjeldsen & I. Heron. Stability of immunity in vaccinated people. 8th international conference on tetanus, Leningrad, Rusland 1987.
21) L. Simonsen, O. Simonsen, K. Kjeldsen & I. Heron. The initial antitoxin response following revaccination. 8th international conference on tetanus, Leningrad, Rusland 1987.
22) K. Kjeldsen, O. Simonsen & I. Heron. Immunity against tetanus among 30-70 year old subjects in Denmark. 8th international conference on tetanus, Leningrad, Rusland 1987.
23) K. Kjeldsen, O. Simonsen & I. Heron. Immunity against diphtheria in Denmark 45 years after introduction of vaccination - Effect of primary vaccination without subsequent revaccination. 8th international conference on tetanus, Leningrad, Rusland 1987.
24) K. Kjeldsen. Determination of muscle tissue Na,K-pump concentration, its regulation and relation to muscle function and potassium homeostasis. 7th International Conference on Biochemistry of Exercise. London Ontario, Canada 1988. (Can. J. Sports Sci. 1988, 13, 21P).
25) T.A. Schmidt, J.H. Svendsen, S. Haunsø & K. Kjeldsen. Distibution of Na,K-ATPase in mammalian heart as determined by 3H-ouabain binding to intact muscle samples. XIX Nordic Congress of Physiology and Pharmacology. Oslo, Norge 1988. (Acta Physiol. Scand. 1988, 134 (Suppl. 575), C62).
26) T.A. Schmidt & K. Kjeldsen. Ethanol induced upregulation of myocardial Na,K-ATPase concentration in guinea pigs. Xth Congress of the European Society of Cardiology. Wien, Østrig 1988. (Eur. Heart J. 1988, 9 (Suppl. 1), P1021).
27) T.A. Schmidt & K. Kjeldsen. Alcohol induced upregulation of Na,K-pump concentration in guinea pig myocardium. X Meeting of the European Section of the International Society for Heart Research. Oxford, England 1988.
28) J.S. Larsen, T.A. Schmidt & K. Kjeldsen. Complete quantification of myocardial Na,K-ATPase and Ca-ATPase by determination of potassium- and calcium-activated 3-O-methylfluorescein phosphatase activity in crude homogenates. XIII Congress of the International Society for Heart Research, Ann Arbor, U.S.A. 1989 (J. Mol. Cell. Cardiol. 1989, (21 Suppl. II), P84).
29) T.A. Schmidt, J.H. Svendsen, S. Haunsø & K. Kjeldsen. Stability of mammalian heart Na,K-ATPase concentration to short-term ischemia-reperfusion as quantified by vanadate facilitated 3H-ouabain binding. XIII Congress of the International Society for Heart Research, Ann Arbor, U.S.A. 1989 (J. Mol. Cell. Cardiol. 1989, 21 (Suppl. II), P454).
30) K. Kjeldsen. Dysregulation of skeletal muscle Na,K-pumps may expose the heart to arrhythmic potassium concentrations during exercise. XIII Congress of the International Society for Heart Research, Ann Arbor, U.S.A. 1989 (J. Mol. Cell. Cardiol. 1989, 21 (Suppl. II), P497).
31) K. Kjeldsen. Regulation of Na,K-ATPase concentration in myocardium and skeletal muscle of importance for heart function. XII Scandinavian Congress of Cardiology, Island 1989.
32) J.S. Larsen, T.A. Schmidt & K. Kjeldsen. Isoproterenol induced cardiac hypertrophy is associated with a balanced synthesis of muscle mass, Na,K-ATPase and Ca-ATPase in rats. XIth Meeting of the International Society for Heart Research, Glasgow, England 1990. (J. Mol. Cell. Cardiol. 1990, 22 (Suppl. III), S5).
33) T.A. Schmidt, P. Holm-Nielsen & K. Kjeldsen. Chronic digitalization: No upregulation of digitalis glycoside receptor (Na,K-ATPase) concentration in human heart left ventricle samples obtained postmortem. XIth Meeting of the International Society for Heart Research, Glasgow, England 1990. (J. Mol. Cell. Cardiol. 1990, 22 (Suppl. III), S97).
34) T.A. Schmidt, J.S. Larsen & K. Kjeldsen. Quantification of the total Na,K-ATPase concentration in mammalian heart: Regional distribution and regulatory aspects (Ischemia/Reperfusion, Acute hypertrophy, Ethanol). VIth International Sodium Pump Conference, Woods Hole, U.S.A. 1990. (J. Gen. Physiol. 1990, 96, 82a).
35) J.S. Larsen, T.A. Schmidt & K. Kjeldsen. Complete quantification of rat cerebral cortex Na,K-ATPase: Effect of age and potassium depletion. VIth International Sodium Pump Conference, Woods Hole, U.S.A. 1990. (J. Gen. Physiol. 1990, 96, 82-83a).
36) T.A. Schmidt, P. Allen, W.S. Colucci, J.D. Marsh & K. Kjeldsen. Human myocardium digitalis glycoside receptor concentration shows no upregulation in chronically digitalized patients. American Heart Associations 63rd Scientific Session, Dallas, U.S.A. 1990. (Circulation 1990, 82 (Suppl. III), 2895).
37) T.A. Schmidt & K. Kjeldsen. Quantification of human cerebral cortex Na,K-ATPase by vanadate facilitated 3H-ouabain binding to gray matter samples obtained post mortem. Nordisk Forening for Fysiologi Mellemmøde, Uppsala, Sverige 1991.
38) T.A. Schmidt & K. Kjeldsen. Dysfunction of human skeletal muscle Na,K-pumps may be associated with chang in plasma potassium homeostasis which may pose a danger to the heart. International Society for Heart Research, Leuven, Belgien 1991.
39) T.A. Schmidt & K. Kjeldsen. Long-term digitalis treatment in relation to myocardial digitalis glycoside receptor concentration in human subjects. XIII Congress of the European Society of Cardiology, Amsterdam, Holland 1991. (Eur. Heart J. 1991, 12 (Abstract suppl. august 1991), P380).
40) T.A. Schmidt, J.S. Larsen, J.H. Svendsen, S. Haunsø & K. Kjeldsen. Stability of 3H-ouabain binding sites (Na,K-ATPase) to short term ischemia-reperfusion in porcine left ventricle and implications for blood flow regulation. British Society for Cardiovascular Research, London, England 1991.
41) T.A. Schmidt & K. Kjeldsen. Skeletal muscle digitalis receptors in relation to digitalization of heart failiure patients. 41st Annual Scientific Session of the American College of Cardiology, Dallas, Texas, U.S.A.1992. (J. Am. Coll. Cardiol. 1992, 19, 252A).
42) K. Kjeldsen & T. Schmidt. Dysfunction of human skeletal muscle Na,K-pumps with potassium depletion is asociated with change in plasma potassium homeostasis which emphasises the need for treatment of also mild hypokalemia. International Society for Heart Research, Kupio, Japan 1992 (J. Mol. Cell. Cardiol. 1992, 24 (Suppl. 1) P-07-54).
43) J.S. Larsen & K. Kjeldsen. Myocardial Na,K- and Ca-ATPase concentration in spontaneously hypertensive rats, heriditary cardiomyopathic hamsters and isoproterenol treated rats. Symposium on the mammalian myocardium - biochemical and physiological mechanisms underlying the heart beat, Leeds, England 1992 (J. Mol. Cell. Cardiol. 1992, 24 (Suppl 4) S58).
44) J.S. Larsen & K. Kjeldsen. Quantification of rat myocardial Na,K- and Ca-ATPase with a para-nitrophenylphosphat assay for crude homogenates. XX Nordic Congress of Physiology and Pharmacology, København 1992 (Acta Physiol. Scand. 1992, 146 (Suppl. 608) 175).
45) T.A. Schmidt, J.S. Larsen, R.P. Shannon, K. Komamura, D.E. Vatner & K. Kjeldsen. Reduced 3H-ouabain binding site (Na,K-ATPase) concentration in ventricular myocardium of dogs with tachycardia induced heart failiure. International Society for Heart Research, Jerusalem, Israel 1993 (J. Mol. Cell. Cardiol. 1993, 25 (Suppl. 1) II P 24).
46) J.S. Larsen & K. Kjeldsen. Age-dependent changes in myocardial Ca- and Na,K-ATPase concentration. International Society for Heart Research, Jerusalem, Israel 1993 (J. Mol. Cell. Cardiol. 1993, 25 (Suppl. 1) VII P 22).
47) K. Kjeldsen, T.A. Schmidt, K.Ø. Christensen, B. Saltin & M.J. McKenna. Does human skeletal muscle Na,K-ATPase correlate with capacity for muscle performance? International Conference on the sodium pump, Todtmoos, Tyskland 1993. (Biologische Chemie, Hoppe-Seyler, 1993, 374, sp195).
48) T.A. Schmidt, H. Bundgaard, H.L. Olesen, N.H. Secher & K. Kjeldsen. Digoxin treatment and congestive heart failiure in light of human cardiac and skeletal muscle digitalis glycoside receptor studies. International Conference on the sodium pump, Todtmoos, Tyskland 1993. (Biologische Chemie, Hoppe-Seyler, 1993, 374, sp188).
49) J.S. Larsen, T.A. Schmidt & K. Kjeldsen. Age-related changes in Na,K-ATPase and Ca-ATPase concentration in rat heart ventricle. International Conference on the sodium pump, Todtmoos, Tyskland 1993. (Biologische Chemie, Hoppe-Seyler, 1993, 374, sp189).
50) H. Bundgaard, T.A. Schmidt, H.L. Olesen, N.H. Secher & K. Kjeldsen. Digoxin induced dysfunction of skeletal muscle potassium homeostasis during exercise. International Conference on the sodium pump, Todtmoos, Tyskland 1993. (Biologische Chemie, Hoppe-Seyler, 1993,374, sp190).
51) H. Vestergaard, T.A. Schmidt, P.A. Farrell, S. Hasselbalch & K. Kjeldsen. Insulin as regulator of skeletal muscle Na,K-ATPase concentration in rats with experimental diabetes and patients with diabetes mellitus. International Conference on the sodium pump, Todtmoos, Tyskland 1993. (Biologische Chemie, Hoppe-Seyler, 1993, 374, sp197).
52) H. Bundgaard, T.A. Schmidt, H.L. Olesen, N.H. Secher & K. Kjeldsen. Digoxin modifies extrarenal potassium homeostasis during exercise. XII World Congress of Cardiology and XVI Congress of the European Society of Cardiology, Berlin, Tyskland 1994. (Eur Heart J 1994, 502, (Suppl. 16), 2856).
53) T.A. Schmidt, H. Bundgaard, J.S. Larsen, H. Arendrup & K. Kjeldsen. Reduced left ventricular Na,K-ATPase concentration in symptomatic patients with a chronic aortic valvular disease. XV World Congress og International Society for Heart Research, Prague, Tjekiet 1995. (J. Mol. Cell. Cardiol. 1995, 27 (Suppl. 6), A 239).
54) J.S. Larsen, T.A. Schmidt & K. Kjeldsen. Myocardial Na,K- and Ca-ATPase in spontaneously hypertensive rats. XV World Congress of International Society for Heart Research, Prague, Tjekiet 1995. (J. Mol. Cell. Cardiol. 1995, 27 (Suppl. 6), A 221).
55) H. Bundgaard, T.A. Schmidt & K. Kjeldsen. Human muscle Na,K-ATPase concentration and exercise induced plasma K-changes - effects of training and digitalization. XV World Congress of International Society for Heart Research, Prague, Tjekiet 1995. (J. Mol. Cell. Cardiol. 1995, 27 (Suppl. 6), A 127).
56) J.S. Larsen, M. Enevoldsen, H. Bundgaard, T.A. Schmidt & K. Kjeldsen. Reduced concentration of myocardial Na,K-ATPase and Ca-ATPase in humans and rodents with hypertrophy. Symposium on Ion Motive ATPases, Göteborg, Sverige 1997.
57) O. Havndrup, H. Bundgaard , P.S. Andersen, L.A. Larsen, M. Christiansen, J. Vuust & K. Kjeldsen. Regulatory Light Chain Myosin (MYL2) gene Mutations In Hypertrophic Cardiomyopathy – Association with midventricular hypertrophy. American Heart Association, 72nd Scientific Session, Atlanta, U.S.A. 1999.
58) H. Bundgaard & K. Kjeldsen. Regulation of myocardial K+ and Na,K-ATPase during high K intake. IXth International Conference on the Na/K ATPase & Related ATPases, Sapporo, Japan 1999.
59) H. Lajer, G. Daugaard, H. Bundgaard, H. Secher, K. Kjeldsen. Cisplatin reduces human Mg and K in muscle at control levels of p-Mg, p-K and muscular Na,K-ATPase. Meeting of the Scandinavian Physiological Society, University of Aarhus; “Pumps and Channels and their physiological significance”. Århus 2001.
60) H. Bundgaard & K. Kjeldsen. Potassium depletion increases potassium clearance capacity in skeletal muscle in vivo. Meeting of
the Scandinavian Physiological Society, University of Aarhus; “Pumps and Channels and their physiological significance”. Århus 2001.
61) H. Bundgaard & K. Kjeldsen: Myocardial Na,K-ATPase: Level of potassium intake affects potassium clearance capacity in skeletal muscles in vivo. 10th International Conference on Na,K-ATPase and Related Cation Pumps. Helsingør 2002.
62) B.G. Winkel, N.H. Nielsen, J.K. Kanters, J. Hofman-Bang, M. Grunnet, H.S. Jensen, B. Sigurd, L.A. Larsen, P.S. Andersen, S. Haunsø, K. Kjeldsen, S.-P. Olesen & M. Christiansen. Mutations in KCNA5 encoding the alpha-subunit of the K-channel Kv1.5 cause sudden cardiac death. 1st international symposium on potassium and the function of heart and skeletal muscle. Sandbjerg Gods, Sønderborg 2005.
63) C. T. Tran, T. A. Schmidt, K. Kjeldsen. Postoperativ atrial fibrillation is associated with impaired potassium homeostasis. Second international symposium on potassium and the function of heart and skeletal muscle. Lake Louis, Alberta, Canada 2007.
64) C. T. Tran, K. Kjeldsen, S. Haunsø, N. Høiby, H. K. Johansen & M. Christiansen. Evaluation of outcome in infective endocarditis. Mannan-binding lectin as determinant of survival. European Society of Cardiology Congres. Wien, Østrig 2007.
65) C. T. Tran, T. A. Schmidt, K. Kjeldsen. Impaired potassium binding may increase the risk of developing atrial fibrillation. Venice Arrhythmia Conference, Venedig, Italien 2007 (J Cardiovasc Electrophysiol. 2007, 18, Suppl. 2, S75).
Ordstyrer/Chairman ved videnskabelige symposier, møder, kongresser mv. (Ialt 60):
1) VIth International Sodium Pump Conference. Workshop: Clinical aspects of heart and skeletal muscle Na,K-pump research. Woods Hole, U.S.A. 1 990.
2-5) Annual Haunsø Meeting on Basic Research in Cardiology, København 1991, 1992, 1993, 1995.
International Society for Heart Research XV European Section Meeting. Symposium: Potassium, heart and muscle. København, 1994.
6) Danish Democracy Foundation. Symposium: Heart Health Care in Denmark. København 1994.
7) International Society for Heart Research XVI American Section Meeting. Free Communications: Myocardial ion pumps and channels. London Ontario, Canada 1994.
8) International Society for Heart Research XVII American Section Meeting. Moderated Poster Session: Signal transduction and gene expression. Perdido, Alabama, U.S.A. 1995.
9) XV World Congress of International Society for Heart Research. Symposium: Landmarks and controversies over injury and protection during ischaemia and reperfusion. Prague, Tjekkiet 1995.
11) International Society for Heart Research XVII World Conference. Symposium: Basic and clinical aspects of heart failure. Winnipeg, Canada 2001.
12) International Academy of Cardiovascular Sciences. Symposium on the failing heart: From molecular mechanisms to clinical application. Symposium: Drug therapy and new approaches to management of heart failure. High Tatras, Slovakiet 2002.
13) International Society for Heart Research 22 European Section Meeting. Moderated poster session: Myocardial cell death. Szeged, Ungarn 2002.
14) International Academy of Cardiovascular Sciences. Mendel symposium: Genes and heart. Session on Arrhythmia. Brno, Czech Republic 2003.
15) International Academy of Cardiovascular Sciences. Symposium on recent advances in pharmacology. Session on genes and heart. New Delhi, Indien 2004.
16) European Society of Cardiology working group on cardiovascular pharmacology and drug therapy. Global Cardiovascular clinical trialists forum. Session on guidelines and selected bias in large scale clinical trials. Cannes, Frankrig, 2004.
17) International Society for Heart Research XVIII World Conference. Symposium on potassium dysregulation as a dangerous factor in heart disease. Brisbane, Australien 2004.
18) European Society of Cardiology working group on cardiovascular pharmacology and drug therapy. Session on Are all beta-blockers equal? Vien, Østrig 2004.
19) National research forum for young investigators in circulatory and respiratory health. Competition for clinical or population health scientists. Winnipeg, Canada 2005.
20) 1st international symposium on potassium and the function of heart and skeletal muscle. Session on clinical aspects of potassium homeostasis. Sandbjerg Gods, Sønderborg 2005.
21) European Society of Cardiology Congress. Beta-blockade. Stockholm, Sverige 2005.
22) 2ed international symposium on potassium and the function of heart and skeletal muscle. Session on regulation and functional implications of Na,K-pump during exercise. Lake Louis, Alberta, Canada 2007.
23) European Society of Cardiology Congress working group on cardiovascular pharmacology and drug therapy. Session on negative drug trials. Wien, Østrig 2007.
24) European Society of Cardiology working group on cardiovascular pharmacology and drug therapy meeting. Session on Statins in the treatment of hyperlipidaemia. Wien, Østrig 2007.
25) Meeting of European Society of Cardiology working group on cardiovascular pharmacology and drug therapy and 3rd World Conference of International Academy of Cardiovascular Sciences. Sudden Cardiac Death – Cardiovascular Therapy. Young Investigators Award Lectures. København, Danmark 2009
26) 3rd international symposium on potassium and the function of heart and skeletal muscle. Session on regulation. Palm Cove, Queensland, Australien 2009.
27) European Society of Cardiology Congress. New aspects in cardiovascular drug therapy. Barcelona, Spanien 2009.
28) European Society of Cardiology working group of cardiovascular pharmacology and drug therapy meeting. Session on function and its inhibition in platelets and coagulation. Wien, Østrig 2010.
29) European Society of Cardiology working group on cardiovascular pharmacology and drug therapy. 2nd Conference on Cardiac Arrest and Sudden Death - Pharmacology and Drug Therapy. Influencing sudden cardiac death by pharmacotherapy. København, Danmark 2011.
30) European Society of Cardiology Congress. Long-term therapy: obstacles to be addressed. Paris, Frankrig 2011.
31) European Society of Cardiology Congress. Does the presence of chronic kidney disease modify the advice of guidelines? Paris, Frankrig 2011.
32) European Society of Cardiology Congress. Antithrombotic therapy: keep on learning. München, Tyskland 2012.
33) European Society of Cardiology Congress. Influencing sudden cardiac death by pharmacotherapy. München, Tyskland 2012.
34) European Society of Cardiology Congress. What is optimum potassium concentration and how to obtain it? München, Tyskland 2012.
35) 9th Global CardioVascular Clinical Trialists Forum. Novel diuretic strategies in heart failure. Paris, Frankrig 2012.
36) New Trends in Cardiovascular Drug Therapy. First annual meeting of the ESC Working Groupe on Cardiovascular Pharmacology and Drug Therapy. What is new in the management of risk factors in patients at increased cardiovascular risk. Rome, Italien 2013.
37) European Society of Cardiology Congress. Drug interactions: What the cardiologist should know. Amsterdam, The Netherlands 2013.
38) European Society of Cardiology Congress. Time for reappraisal of diuretics? Amsterdam, The Netherlands 2013.
39) New trends in Cardiovascular Drug Therapy. Second annual meeting of the ESC Working Group on Cardiovascular Pharmacology and Drug Therapy. How to do trials in cardiovascular pharmacotherapy. Rome, Italien 2014.
40) New trends in Cardiovascular Drug Therapy. Second annual meeting of the ESC Working Group on Cardiovascular Pharmacology and Drug Therapy. Drugs in development for the treatment of cardiovascular disease. Rome, Italien 2014
41) Cardiovascular Clinical Trialists Asia Forum. Running cardiovascular trials efficiently and effectively. Singapore 2014.
42) European Society of Cardiology Congress. Important drug interactions - what you should know, Barcelona, Spanien 2014.
43) European Society of Cardiology Congress. Drug therapy: When guidelines do not have all the answers. Barcelona, Spanien 2014.
44) European Society of Cardiology Congress. General surgery and cardiovascular drug benefits and risks. Barcelona, Spanien 2014.
45) Dansk Kardiologisk Selskab. Interaktioner. Odense, Danmark 2014.
46) Symposium on Cardiovascular Pharmacotherapy - From Bench to Bedside. Cardiovascular Pharmacotherapy today and tomorrow. Moskva, Rusland 2015.
47) Symposium on Cardiovascular Pharmacotherapy - From Bench to Bedside. How to organize and cunduct an efficient clinical trial? Moskva, Rusland 2015.
48) 20th Annual Scientific Meeting of the International Society of Cardiovascular Pharmacotherapy (ISCP). Challenges in Cardiovascular Pharmacotherapy. Buenos Aires, Argentina 2015.
49) 20th Annual Scientific Meeting of the International Society of Cardiovascular Pharmacotherapy (ISCP). Running cardiovascular trials efficiently and effectively. Buenos Aires, Argentina 2015.
50) European Society of Cardiology Congress. Important drug interactions: What the cardiologist should know. London, UK 2015.
51) European Section Meeting of the International Academy of Cardiovascular Sciences. Advances in arrhythmia research. Beograd, Serbien 2015.
52) European Society of Cardiology Congress. PCSK9 inhibitors: Ready to embrace? Rom, Italien 2016.
53) American Heart Association Scientific Sessions. Risk factors for sudden cardiac death – What is new? New Orleans, USA, 2016.
54) International Society of Cardiovascular Pharmacotherapy. Sudden cardiac death and syncope. Barcelona, Spanien 2017.
55) 12th International Congress on Innovations in Coronary Heart Disease. Basic research. Venedig, Italien 2017.
56) EuroCVP. The 6th Annual Congress of the European Society of Cardiology Working Group on Cardiovascular Pharmacotherapy. Intersociety opinion: New drugs and therapies. Tel Aviv, Israel 2018.
57 ) European Society of Cardiology Congress. Drug prescription in the elderly. München, Tyskland 2018.
58) European Society of Cardiology Congress. Cardiovascular pharmacotherapy in the elderly. Paris, Frankrig 2019
59) EuroCVP. The 7th Annual Congress of the European Society of
Cardiology Working Group on Cardiovascular Pharmacotherapy. London, UK 2019.
60) EuroCVP. The 9th Annual Congress of the European Society of Cardiology Working Group on Cardiovascular Pharmacotherapy. Online 2021.
Tilrettelæggelse af videnskabelige symposier, møder, kongresser mv. (Ialt 21):
1) VIth International Sodium Pump Conference. Workshop organizer: Clinical aspects of heart and skeletal muscle Na,K-pump research. Woods Hole, U.S.A. 1990.
2-5) Annual Haunsø Meeting on Basic Research in Cardiology. København 1991, 1992, 1993, 1995.
6) International Society for Heart Research XV European Section Meeting. Scientific advisory board. København 1994.
7) International Society for Heart Research XV European Section Meeting. Secretary General. København 1994.
8) International Society for Heart Research XV European Section Meeting. Symposium: Potassium, heart and muscle. København 1994.
9) First International Meeting on Heart Failure. Scientific advisory board. Amsterdam, Holland 1995.
Second International Meeting on Heart Failure. Scientific advisory board. Cologne, Tyskland 1997.
10) International Society for Heart Research XVII World Conference. International Scientific Committee. Winnipeg, Canada 2001.
11) International Academy of Cardiovascular Sciences. Symposium on the failing heart: From molecular mechanisms to clinical application. International Scientific Committee. High Tatras, Slovakiet 2002.
12) International Academy of Cardiovascular Sciences. Symposium on recent advances in pharmacology. International Scientific Committee. New Delhi, Indien 2004.
13) International Society for Heart Research XVIII World Conference. International Scientific Committee. Brisbane, Australien 2004.
14) International symposium on potassium and the function of heart and skeletal muscle. Organizing Committee. Sandbjerg Gods, Sønderborg 2005.
15) 5th Global Cardiovascular Clinical Trialists Forum. Faculty. Cannes, Frankrig 2007.
16) Meeting of European Society of Cardiology Working Group on Cardiovascular Pharmacology and Drug Therapy and 3rd World Conference of International Academy of Cardiovascular Sciences. Sudden Cardiac Death – Cardiovascular Therapy. Chairman of conference. København 2009.
17) 6th Global Cardiovascular Clinical Trialists Forum. Academy. Paris, Frankrig 2010.
18) European Society of Cardiology working group on cardiovascular pharmacology and drug therapy. 2nd Conference on Cardiac Arrest and Sudden Death - Pharmacology and Drug Therapy. København, Danmark 2011.
19) 9th Global CardioVascular Clinical Trialists Forum. Academy. Paris, Frankrig 2012.
20) New Trends in Cardiovascular Drug Therapy. First annual meeting of the ESC Working Group on Cardiovascular Pharmacology and Drug Therapy. Rome, Italien 2013.
21) 10th Global CardioVascular Clinical Trialists Forum. Paris, Frankrig 2013.
Redaktionelle funktioner:
Editor, Proceedings of the ISHR European Meeting, Copenhagen 1994. Monduzzi Editore, Bologna, Italien, 1994, 1-725.
Editorial board of reviews submitted to Journal of Molecular and Cellular Cardiology, Academic Press, London, England 1994 from ISHR European Meeting, Copenhagen 1994.
Editorial Board, Journal of Molecular and Cellular Cardiology, Academic Press, London, England 1995-2001.
Editorial Board, Cardiovascular Pathobiology, Woodland, New York, U.S.A. 1996-2002
Editorial Board, Heart Failure Reviews, Kluwer Academic Publishers, The Netherlands 1998-2010.
Editorial Board, CV network, Official bulletin of IACS, Winnipeg, Canada 2003-2009.
Editorial Board, Experimental & Clinical Cardiology, Pulsus Group, Canada 2004-2013.
Editorial Board, HeartDrug, Karger, Switzerland 2004-2006.
Editorial Board, Fundamental and Clinical Pharmacology, Blackwell, U. K. 2007-2014.
Guest Editor, Fundamental and Clinical Pharmacology, Invited papers from Meeting of European Society of Cardiology Working Group on Cardiovascular Pharmacology and Drug Therapy and 3rd World Conference of International Academy of Cardiovascular Sciences. Sudden Cardiac Death – Cardiovascular Therapy. København 2009. Blackwell, U.K. 2009-2010.
Editorial Board. Current Research: Cardiology, Pulsus Groupe, Canada 2014-.
Associate Editor. European Heart Journal - Cardiovascular Pharmacotherapy. Oxford University Press, Oxford, U.K. 2014-.
Editor. European Society of Cardiology Handbook on Cardiovascular Pharmacotherapy, Oxford University Press, Oxford, U.K. 2019-.
Referent ved videnskabelige tidsskrifter:
Er flere gange årligt bedømmert af videnskabelige artikler. Tidskrifterne, som jeg er referent for er opført i kronologisk rækkefølge efter første referentopgave.
Clinical Science, Pflügers Archive, Acta Physiologica Scandinavica, Journal of Autonomic Pharmacology, Diabetes, Kidney International, Pharmacology & Toxicology, Acta Anesthesiologica Scandinavica, Cardiovascular Research, Journal of Applied Physiology, Journal of Molecular and Cellular Cardiology, Basic Research in Cardiology, Ugeskrift for Læger, Journal of Vascular Disease, Clinical Microbiology and Infection, Life Sciences, Clinical Physiology and Functional Imaging, Journal of Physiology, Experimental Physiology, European Journal of Heart Failure, Clinical Biochemistry, HeartDrug, Quarterly Journal of Medicine, European Journal of Heart Failure, Annal of Medicine, Experimental and Clinical Cardiology, European Journal of Applied Physiology, Cardiology, Fundamental and Clinical Pharmacology, Hospital Practice, European Heart Journal, European Heart Journal – Cardiovascular Pharmacotherapy.
Videnskabelige bedømmelsesopgave ved Universiteter:
Ialt 1 disputats, 4 Ph.D. afhandling, 1 diplom opgave,1 professorat, 5 forskningsårseksamen, 7 OSVAL opgaver.
- Odense Universitet. Bedømt - herunder afholdt mundtlig tentamen - diplom opgave udarbejdet af Mette Theilgaard Kristensen: Ændring i magnesiumindtagelse og elektrolytstatus hos diabetiske BB-rotter. 1993.
- Odense Universitet. I bedømmelsesudvalg med Professor, dr. med. Peter Paulsen, Thoraxkirurgisk afdeling, Skejby Sygehus og overlæge, dr. med. Poul Alstrup, Thoraxkirugisk afdeling, Ålborg Sygehus vedrørende cand. med. Bent Møller Jensens Ph.D. afhandling: The influence of magnesium on ischemic heart disease and on arrhythmias following heart surgery. 1994.
- København Universitet. Opponent sammen med professor, dr. med. Niels Højby, Klinisk Mikrobiologisk afd., Rigshospitalet vedrørende cand. scient. Henrik Aggerbeck's disputatsafhandling: Vaccination against diphteria and tetanus. Assays, antigens, adjuvants and application. 1998.
- Sydney University, Australien. Skriftlig bedømmelse af PH.D. afhandling fra Overlæge Helge H. Rasmussens laboratorium. 2000.
- Melbourn University, Australien. Skriftlig bedømmelse af PH.D. fra Professor Michael McKennas laboratorium. 2005.
- Ålborg Universitet. Professorat i medicin med industriel specialisering. Sagkyndigt bedømmelsesudvalg. 2006.
- Århus Universitet, Forskningsårseksamen. Fra Professor, dr. med. Christian Aalkjærs laboratorium. 2010.
- Københavns Universitet, 7 OSVAL II. 2011.
- Melbourn University, Australien. Skriftlig bedømmelse af PH.D. Fra Professor Michael McKennas laboratorium. 2012.
- Århus Universitet, Forskningsårseksamen. Fra Professor Christian Aalkjærs laboratorium, Professor Allan Flyvbjergs gruppe, Professor Else Tønnesens gruppe og fra Professor Ulf Simonsens laboratorium. 2012.
- Københavns Universitet, Århus Universitet, Syddansk Universitet. Bedømt flere kandidatspecialer 2012-.
Videnskabelig vejlederfunktioner:
Ialt været vejleder for 2 disputatser, 4 Ph.D. afhandlinger, 1 Guldmedaljeafhandling og 5 OSVAL II opgaver.
Cand.med. Thomas Andersen Schmidt, 1988-1997: Han arbejdede især med myokardiets og skeletmuskulaturens Na,K-ATPase og dens regulation hos dyr og mennesker i forbindelse med digitalisering, fysisk træning/detræning, iskæmi/reperfusion, diabetes mellitus og ændring i ernæringstilstand. Han modtog i 1997 den medicinske doktorgrad ved Københavns Universitet for: Human myocardial and skeletal muscular Na,K-ATPase in relation to digoxin treatment of heart failure. Opponenter: Professor, dr. med. Thomas Jogestrand, Karolinska Institutet, Stockholm og professor, dr. med. Torben Clausen, Fysiologisk Institut, Århus.
Cand.med. Jim Stenfatt Larsen, 1987-1998: Han arbejdede især med udvikling af nye metoder til kvantificering af myocardiets Na,K- og Ca-ATPase og undersøgte Na,K- og Ca-ATPase koncentrationen i myocardievæv hos dyr og mennesker i forbindelse med myocardiehypertrofi. Han modtog i 1992 Københavns Universitets Guldmedalje for besvarelse af Prisopgave: Myocardiets koncentration af Na,K- og Ca-ATPase ved hjertehypertrofi.
Cand.med. Henning Bundgaard, 1993-2005: Han arbejdede især med regulationen af organismens ekstrarenale kalium-homeostase, bl.a. plasma-kaliums dynamiske forhold ved hyperkaliæmi og hypokaliæmi/kaliummangel. Desuden arbejder han med gendiagnostik ved hjertesygdomme. Han modtog i 1998 Københavns Universitets Ph.D. grad for sin afhandling: Myocardial and skeletal muscle [Na,K-ATPase] during high K-intake in rodents: Regulatory aspects and influence on extrarenal K-homeostasis blev antaget af Københavns Universitet i 1998. Bedømmere: Overlæge, dr.med. Tom Pedersen, Bispebjerg Hospital, Overlæge, dr.med. Aage Nørgaard, Aarhus Amtssygehus og Professor, dr.med. Christian Aalkjær, Fysiologisk Institut, Aarhus Universitet. Han modtog i 2005 den medicinske doktorgrad ved Københavns Universitet: Potassium regulation in heart and skeletal muscles. Relation to level of K intake, disease mechanisms and pharmacotherapy. Opponenter: Professor, dr.med. Torben Clausen, Fysiologisk Institut, Aarhus Universitet, og Professor, overlæge, dr.med. Michael Kjær, Bispebjerg Hospital.
Cand.med. Micha Enevoldsen, 1997-1999: Han arbejdede især med molekylær biologiske teknikker (Northern og Western immunoblotting) til vurdering af regulationen af Na,K-ATPase isoformer i muskel og hjertevæv ved fysiologiske og patofysiologiske tilstande hos dyr og mennesker.
Cand.med. Mette Mogensen, 1998: OSVAL II opgave: Hypokaliæmi, kalium-depleting og den Muskulære Na,K-ATPases regulering hos patienter i diuretika behandling. Eksamenskarakter 11.
Cand.med. Ole Havndrup, 1998-2003: Han arbejdede især med gendiagnostik ved familiær hypertrofisk cardiomyopati. Han modtog i 2002 Københavns Universitets Ph.D. grad: Familial Hypertrophic Cardiomyopathy. Phenotypic and genetic aspects with focus on cardiac beta-myosin, troponin T and light chain myosin gene mutations.Bedømmere: Professor, dr.med. Niels-Henrik Holstein-Rathlou, Medicinsk-Fysiologisk Institut, Københavns Universitet, Professor, dr.med. Niels Gregersen, Molekylær Medicinsk Forskningsenhed, Skejby Sygehus, og Professor Ingegerd Östman-Smith, Barnkardiologienheden, Göteborg Sygehus.
Cand.med. Line Madsen, 2000: OSVAL II opgave: Endocarditis hos narkomaner. Eksamenskarakter 11.
Cand.med. Henrik Lajer, 2001-2004: Han arbejdede især med magnesium- og kalium-depletering ved cisplatinbehandling hos dyr og mennesker. Han modtog i 2004 Københavns Universitets Ph.D.-grad.
Cand. med. Filip Burkalof, 2002-2003. OSVAL II opgave: Digoxin og hjerteinsufficiens. Eksamenskarakter 11.
Cand.med. Bo G. Winkel 2002-2004. OSVAL II opgave: Mutationer og kalium ved langt QT syndrom - Kv1.5, MiRP1 og hypokaliæmis rolle. Eksamenskarakter 11.
Cand.med. Cao T. Tran, 2002-: OSVAL
II opgave. Endocarditis infectiosa – en retrospektiv karakteristik af 132
patienter med endokarditis med fokus på klappeaffektion. Eksamenskarakter 13.
Efter embedseksamen fortsatte cand. med. Cao T. Tran sine studier af
endocarditis samt påbegyndt studie af kaliumhomeostasen m.h.p. Ph.D.
afhandling. Han blev af Rigshospitalet Forskningsråd ansat som klinisk
assistent i Ionforskningslaboratoriet. Han modtog i 2011 Københavns Universitets Ph.D.-grad for sin
afhandling: Potassium Dynamics. Cardiac electrophysiological effects in atrial
fibrillation and exercise, and potassium regulation in hypokalemia. Bedømmere:
Professor, overlæge, dr.med. Michael Kjær, Bispebjerg Hospital, Director,
professor, Ph.D. Michael McKenna, University of Victoria, Melbourne, Australien
og Dekan, professor, dr.med. Egon Toft, Aalborg Universitet, Ålborg.
Drift af Ionforskningslaboratorium:
Jeg har 1988-2015 ledet Ionforskningslaboratorium ved Rigshospitalet. Laboratoriet beherskede gængse metoder til undersøgelse af kalium-homeostasen og Na,K-ATPase i muskler og hjerte hos dyr og mennesker. 2003- 2014 var Ionforskningslaboratoriet en del af Laboratorium for Molekylær Cardiologi, Hjertecentret, Rigshospitalet. 2005-2014 var Ionforskningslaboratoriet tilknyttet Danmarks Grundforskningsfonds Center for Arytmi. Der blev bevilget forskningsmidler til undertegnedes forskningsprojekter fra følgende instanser og fonde: Rigshospitalet, Hjerteforeningen, NOVOs Fond, Fonden til Lægevidenskabens Fremme, Idrættens Forskningsråd, Løvens Kemiske Fabriks Fond, Nycomed DAKs Fond, Københavns Universitets Lægevidenskabelige Fakultet, Det Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd, Nordisk Insulin Fond, Villadsen Family Foundation, Direktør Emil C. Hertz og hustru Inge Hertz´s Fond, Rigshospitalets særlige forskningsmidler, Lundbeck Fonden og Danmarks Grundforskningsfonds Center for Arytmi.
Medlemskab af videnskabelige selskaber, arbejdsgrupper mv.:
British Society for Cardiovascular Research 1986-1991. Dansk Cardiologisk Selskab 1987-. International Society for Heart Research European Section 1989-2003. Selskab for Teoretisk og Anvendt Terapi 1989-. Nordisk Fysiologisk Forening 1989-. Dansk Medicinsk Selskab 1990-. European Society of Cardiology (ESC) 1990-. European Society of Cardiology Working Group on Cardiovascular Pharmacology and Drug Therapy 1991- (Coordinator for Postgraduate Training activities 1994-1997, Nucleus member 2003-, Treasurer 2006-2010, Vice-chairman 2010-2012, Chairman 2012-2014, Past-chairman 2014-2016, Ex-officio nucleus member 2016-2018, reelected Nucleus Member 2018-). Dansk Rejsemedicinsk Selskab 1997-2010 (Bestyrelsesmedlem 1997-2002). Dansk Selskab for Medicinsk Uddannelse 1997-2018 (Medlem af arbejdsgruppe vedrørende udarbejdelse af selskabets vedtægter 1997-1999). International Academy of Cardiovascular Sciences 1997-2015. (Executive secretary for Europe 2003-2010). Danish Academy of Cardiovascular Sciences (Dacra) 2003-2010. European Society of Cardiology Council on Basic Cardiovascular Science 2008-2018.
Prægraduat undervisning af lægestuderende m.fl. (ca. 975 timer):
Fysiologi, Fysiologisk Institut, Aarhus Universitet. Undervist medicinske studenter i fysiologi 1983-1986. Afholdt gruppearbejder for 5 og 6 semester, 1. del, indenfor emnerne kredsløb, respiration, nervesystem og elektrolythomeostase. 80 konfrontationstimer.
Medicinske klinikker for 2.del 1. semester 1987-1989, Medicinsk Afd. B, Rigshospitalet. 42 konfrontationstimer.
Tutor for 7-8 semester, Fase II 1998-2003, Medicinsk Afd. B.
Tutorundervisning, 7-8 semester, Fase II 1998-2003, Medicinsk Afd. B. 90 konfrontationstimer.
Medicinske klinikker for 7-8. semester, Fase II 1989-2003, Medicinsk Afd. B. 297 konfrontationstimer.
EKG-færdighedskursus, 7-8 semester, Fase II 1998-2003. Medicinsk Afd. B. 140 konfrontationstimer.
Introduktionsforelæsning. Kardiologi. 7-8 semester, Fase II 1998-2003. Medicinsk Afd. B. 10 konfrontationstimer.
Problembaseret undervisning, 10. semester, Fase II 1998-2000, Medicinsk Afd. B. 16 konfrontationstimer.
Den akutte patient – akut kardiologi, 13. semester, Fase II 1998-, Medicinsk Afd. B. 130 konfrontationstimer.
Kardiologi. 8. semester, 2005-, Medicinsk Afd. B. 7 konfrontationstimer.
Tutor for humanbiologers kliniske ophold 1998-2003, Medicinsk Afd. B.
Kardiologi for humanbiologer 1998-2003, Medicinsk Afd. B. 10 konfrontationstimer.
Tutor for pharmaceut studerendes kliniske ophold 2000-2003, Medicinsk Afd. B.
Morgenforelæsning, Intern Medicin, 11-12 semester, Fase II, 2000, Medicinsk Afd. B. 2 konfrontationstimer.
Eksamensklinikker, Intern Medicin,12 semester, Fase II, 2002, Medicinsk Afd. B. 19 konfrontationstimer.
Klinisk kardiovaskulær farmakologi, 8. semester, 2003-2004, Syddansk Universitet, 6 forelæsninger og 17 holdtimer.
Hjerte-kar-blok, 8. semester, studenter
aktiverende undervisning, forelæsninger, standpunktsprøver 2005-2008, Københavns
Universitet. 30 konfrontationstimer.
Hjerte-kar-blok, lægestudiet, 1-del,
Aalborg Universitet 2011-, forelæsninger, holdtimer, mundtlig og
skriftlig eksamen.
Eksaminator:
Den akutte patient – akut kardiologi, 13. semester, Fase II, Medicinsk Afd. B, Rigshospitalet. Eksamination af 15-20 studerende per semester, 2000-2008.
Stationsbaseret eksamen for 9. semester på lægestudiet 2006-2007.
Medicinsk fagprøve for tredjelandes læger
2006-2007.
Hjerte-kar-blok, lægestudiet, 1-del,
Aalborg Universitet, eksamen 2013-.
Censor:
Beskikket censor, Den sundhedsvidenskabelige kandidatuddannelse og suppleringsuddannelse, 2000-2009.
Beskikket censor, Lægeuddannelsen i Danmark, indenfor fagene fysiologi, integreret eksamen og intern medicin, 2002-2006. Genbeskikket indenfor fagene organkursus, kernepensum, cellebiologi, fysiologi og integreret eksamen 2006-2010. Genbeskikket indenfor fagene integreret eksamen 2. semester (kandidat) (Intern medicin og kirurgi og arbejdsmedicin), 6. semester (bachelor) intern medicin, Akut patient, Biokemi, Cellebiologi- og vævs-lære (anatomi, biokemi, fysiologi), Farmakologi, Kernepensum, SDU (Biokemi, fysiologi, farmakologi, toksikologi, anatomi), Videnskabsteori/filosofi, Integreret eksamen 2010-2014. Genbeskikket 2014-2018 indenfor fagene integreret eksamen 2. semester (kandidat) (Intern medicin, kirurgi og arbejdsmedicin), 6. semester (bachelor) (Mikrobiologi og Kliniske Sygdomsenheder), Intern Medicin, Akut patient, Farmakologi, Fysiologi. Genbeskikket 2018-2022.
Beskikket censor, Tandlægeuddannelsen i Danmark 2006-2010: Censor i medicin. Genbeskikket 2010-2014.
Videreuddannelse af læger (70 timer):
A-Kursus. Kardiologi. Rigshospitalet. 1½ time om kalium-homeostase og kaliumtilskud samt om digoxin behandling og digoxinforgiftning 1991, 1992 og 1 time om endocarditis 1998 x 2, 1999 x 2, 2000, 2001, 2002, 2003. 11 konfrontationstimer.
A-kursus. Infektionsmedicin. 1 time om endocarditis og 1 time om vaccinationer 1999, 1 time om endokarditis 2001, 2002, 2003, 2004. 6 konfrontationstimer.
A-kursus. Almen Medicin. 3 timer om
kronisk hjertesygdom og polyfarmaci 2000, 2001, 2002 x 3, 2003 x 2, 2004. 21
konfrontationstimer.
Forskningstræningskursus. Region Sjælland.
6 timer 2013, 12 timer 2014, 24 timer 2015, 12 timer 2016.
Postgraduat undervisning af læger m.fl. (ca. 1500 timer):
Nationalt:
Membranfysiologi, Det lægevidenskabelige Fakultets postgraduate undervisning, Aarhus Universitet, 4 timer 1984 og 12 timer 1985. 16 konfrontationstimer
Hjertearytmi. Lægekredsforeningen for Aarhus Amts efteruddannelsesudvalg, 1 time om kalium-homeostase og digitalis distribution 1986, 1986, 1987. 3 konfrontationstimer.
Vaccinations- og tropesygdomme. Lægekredsforeningen for Aarhus Amts efteruddannelsesudvalg. 1 time om difteri 1986. 1 konfrontationstime.
Hjerte- Kredsløbssygdomme. Lægekredsforeningen for Aarhus Amts efteruddannelsesudvalg. 1 time om kaliumbalancen og digitalis receptoren 1987 x 2, 1989. 3 konfrontationstimer.
Cellemembranens Receptorbinding og Transportegenskaber. 3H-ouabain binding. Forskningscenter for Biomembraner, Det lægevidenskabelige Fakultets postgraduate undervisning, Aarhus Universitet 1989. 16 konfrontationstimer.
Kardiovaskulær Farmakologi I. Lægekredsforeningerne. 2 timer om digoxin og kalium 1990 x 2, 1991 x 2, 1992, 1994, 995, 1996, 1997. 5 timer om diuretika, digoxin, kombinationsbehandling og cases 1999, 2000 x 2, 2001, 2002, 2004, 2006. Dagens Medicin Uddannelse. 2008. 59 konfrontationstimer.
EKG-arytmi. Lægekredsforeningen for Aarhus Amts efteruddannelsesudvalg. 3½ time om EKG-diagnostik og 3 timer om arytmier - klinisk farmakologiske aspekter 1990. 6 konfrontationstime.
Den akut svært syge patient. Lægekredsforeningerne. ½ konfrontationstime om hypo-hyper-kaliæmi og digoxinforgiftning og 2 timer om hjerte-lunge-væske/elektrolytsygdomme 1990, 1991. 4 konfrontationstimer.
Postgraduat forskerkursus i eksperimentel kardiologi, Rigshospitalet. 1 time om Na,K-pumper, 1990. 1 konfrontationstime.
Vaccinationsprofylakse. Lægekredsforeningerne. 4 timer vedrørende tetanus, difteri og vaccinationsprofylakse 1991, 1992, 1993, 1994, 1995, 1996, 2001. 28 konfrontationstimer.
Kardiovaskulær Farmakologi. Lægekredsforeningen for Aarhus Amts efteruddannelsesudvalg. 2 timer vedrørende diuretika, kaliumtilskud og digoxin 1992 x 2, 1993, 1994, 1995, 1996. 12 konfrontationstimer
Brystsmerter og Åndenød. Lægekredsforeningerne. 2 timer vedrørende sygehistorier 1992, 1993 og 1993. 6 konfrontationstimer
Morbus Maximus. Lægekredsforeningen for Aarhus Amts efteruddannelsesudvalg. 3 timer med samarbejdsøvelse 1987, 1988, 1988 x 2, 1990, 1991, 1992, 1993, 1995, 1998 samt 2 timer om hypo-, hyperkaliæmi og digoxinforgiftning 1992, 1993, 1995, 1998. 38 konfrontationstimer.
Kardiovaskulær Farmakologi III. Lægekredsforeningerne. 3-5 timer om hjerteinsufficiens 1993, 1994 x 2, 1996, 1999, 2001 x 2, 2003 x 1, 2005 x 1, 2007 x 2. 43 konfrontationstimer.
PhD-kursus ved Københavns Universitet: Stof- og iontransport i myocardiet. 5 timer 1993 x 3. 15 konfrontationstimer.
Forskning - Hvordan kommer jeg rationelt i gang? Færdighedskurser for yngre læger.1-dags kursus 1993 x 3, 1994 x 3, 1995 x 3, 1996 x 4, 1997 x 4, 1998 x 4, 1999 x 3, 2000 x 3, 2001, 2002 x 2, 2003 x 2, 2004 x 2, 2005 x 2, 2006 x 2, 2007 x 3, 2008 x 2, 2009. 264 konfrontationstimer.
Medicinsk Morbus Maximus. Lægeforeningens tværfaglige efteruddannelseskurser. 3 timer om elektrolytforstyrrelser og 3 timer med samarbejdsøvelse 1994 og 1998. Morbus Maximus, kaliumproblemer, overlevelsesøvelse 2005, 2007, 2009. 21 konfrontationstimer.
Moderne diagnostik og behandling af hjertesygdomme. Lægeforeningens tværfaglige efteruddannelseskurser. 6 timer om hjerteinsufficiens og endokarditis 1995 x 3, 1996 x 2, 1997, 1998, 1999, 2003, 2004, 2005. 82 konfrontationstimer.
Praktisk artikelskrivning. Færdighedskurser for Yngre Læger. 1-dags kursus 1995 x 3, 1996 x 3, 1997 x 3, 1998 x 2, 1999 x 2, 2000 x 2, 2001, 2002, 2003 x 2, 2004 x 2, 2005 x 2, 2006 x 2, 2007 x 2, 2008. 166 konfrontationstimer.
Moderne diagnostik og behandling af infektionssygdomme. Lægeforeningens tværfaglige efteruddannelseskurser. 2 timer om vaccinationsprofylakse 1995, 1996 og 3 timer om vaccinationsprofylakse og endokarditis 1996, 1997, 1998 x 2, 1999, 2000, 2001, 2002, 2003 og 2004. 34 konfrontationstimer.
HIV/AIDS. Institut for almen medicin's kursus for praksisreservelæger. 3 timer 1996. 3 konfrontationstimer.
Er der en læge til stede? Lægekredsforeningerne. 3 timer om genoplivning 1996 og 1998. 6 konfrontationstimer.
Den Grønlandske patient. Lægeforeningens tværfaglige efteruddannelseskurser. 2 timer om vaccinationsprofylakse 1997. 2 konfrontationstimer.
Symposium om kardiovaskulær farmakoterapeutisk frontlinieforskning. Symbion, Københavns Universitet. 3 timer om forskningspolitik, digoxin og diuretikabehandling 1997. 3 konfrontationstimer.
Praktisk kardiovaskulær farmakologi. Færdighedskurser for Yngre Læger. 1-dags kursus 1997 x 3, 1998 x 6, 1999 x 6, 2000 x 7, 2001 x 6, 2002 x 8, 2003 x 6, 2004 x 4, 2005 x 3, 2006 x 2, 2007 x 2, 2008 x 2. 340 konfrontationstimer.
Kørehabilitet. Må patienten køre - Kan lægen køre. Lægeforeningens tværfaglige efteruddannelseskursus. 2 timer om hjertepatienter og kørehabilitet 1997, 1998 og 1999 x 2 og 2000. 10 konfrontationstimer
Vaccinationer. Lægeforeningens tværfaglige efteruddannelseskurser 1998. 2 konfrontationstimer.
Praktisk håndtering af patienter med hjertesygdomme. Lægekredsforeningen for Aarhus Amts efteruddannelsesudvalg. 4 timer om medicinsk behandling 1998. 4 konfrontationstimer.
Nyt om medicinsk behandling af de store hjertesygdomme. Lægeforeningens tværfaglige efteruddannelseskurser. 3 timer om hjertesvigt og klappesygdomme 1998, 1999, 2000, 2006, 2008. 15 konfrontationstimer.
Hjerteinsufficiens. Lægekredsforeningerne. 4 timer om epidemiologi og behandling 1999, 2000 x 2, 2001 x 2, 6 timer i 2002, 2005. 32 konfrontationstimer.
Hjertepatienten i almen praksis. Lægekredsforeningerne. 8 timer om hjertesygdom, diagnostik og behandling, 2001, 2002 x 2, 2004 x 2, 2008. 48 konfrontationstimer.
Praktisk EKG-diagnostik. Lægekredsforeningerne. 3 timer om generel EKG-diagnostik 2001, 2003 x 2, 6 timer 2004, 2006 x 2, 2007 x 2, 2008 x 2. Dagens Medicins Uddannelse. 6 timer 2009. 57 konfrontationstimer.
Besvimet – og hvad så? Lægekredsforeningerne. 1 time 2002, 4 timer 2004 x 2, 5 timer 2005, 2006, 2008. Dagens Medicin Uddannelse. 2009. 29 konfrontationstimer.
Traumatologisk Morbus Maximus. Lægeforeningens tværfaglige efteruddannelseskurser. 1 time om præoperativ vurdering 2002. 1 konfrontationstime.
"Den lille grønne". Lægekredsforeningerne. 3 timer om kardiovaskulær farmakoterapi 2003 x 2. 6 konfrontationstimer.
Hvordan bliver en god kliniker endnu bedre? Fællesudvalget. Lægekredsforeningerne. 3 timer om hvordan kardiologen arbejder 2003. 3 konfrontationstimer.
Medicinsk Videnskabsteori, Åben uddannelse, Københavns Universitet. 9 forelæsninger om forskningsmetodologi 2003, 9 konfrontationstimer.
Praktisk kardiovaskulær farmakologi II. Færdighedskursus for Yngre Læger. 1-dags kursus 2004 x 4, 2005 x 3, 2006 x 2, 2007 x 1. 60 konfrontationstimer.
Moderne diagnostik og behandling af smertetilstande. Lægeforeningens tværfaglige efteruddannelseskurser. 1 time om brystsmerter 2004. 1 konfrontationstime.
Pludselig uventet hjertedød - ny diagnostik og behandling - genetik ved hjerte-kar sygdomme. Ph.D.-kursus. DaCRA. 2004, 2007. 1 time om regulation af plasma-kalium. 2 konfrontationstime.
50 Piller om dagen og hvad så? Lægekredsforeningerne. 3 timer om kardiovaskulær polyfarmaci 2004. 3 konfrontationstimer.
Somatik (hjertesygdom) og sjælesorg. Fællesudvalget, Lægekredsforeningerne. 7 timer om hjertesygdom 2005 x 2. 14 konfrontationstimer.
Praktisk infektionmedicin. Lægekredsforeningerne. 1 konfrontationstime om hjerteinfektioner 2006, 2007, 2008. 3 konfrontationstimer.
Patienten med dyspnø. Lægekredsforeningerne. 3 timer om hjerteinsufficiens 2007. 3 konfrontationstimer.
Kommunikationsteknik. Lægekredsforeningerne. 2 timer om videnskabelig kommunikation 2007. 2 konfrontationstimer.
Praktisk håndtering af den svimle/besvimede patient. Hovedstadsregionens Lægekredsforening. 5 timer om svimmelhed/besvimelse af hjerteårsag 2007 x 2, 2008. 15 konfrontationstimer.
Den akutte patient. Hovedstadsregionens Lægekredsforening. 2 timer om akut kardiologi 2007, 2008. Dagens Medicin Uddannelse 2009. 6 konfrontationstimer.
Pludselig hjertedød. Dansk Kardiologisk Selskabs Efteruddannelseskursus 2016. 1 konfrontationstime.
Internationalt:
New aspects of drug therapy in cardiovascular disease. Digoxin and hypokaliæmi. European Heart House, Nice, 1995. 2 konfrontationstimer.
Myocardial Ischaemia, Heart Failure, Arrhythmia. Na,K-ATPase. European Heart House, Nice, 1998. 2 konfrontationstimer.
Pharmacotherapy of organ damage in ischemic heart disease and hypertension. Heart - Organ interaction. European Heart House, Nice, 1998. 2 konfrontationstimer.
Digoxin and Potassium in cardiovascular therapy. Invited lecture. La Plata University, Argentina, 2003. 2 konfrontationstimer.
Kursusleder:
Ialt ca. 290 kurser - overvejende kursusleder ved postgraduate kurser indenfor kardiovaskulær farmakoterapi, klinisk kardiologi, intern medicin og forskningsmetode for læger, mest nationalt men også ved internationale postgraduate kurser.
Nationalt:
Hjertearytmi. Lægekredsforeningen for Aarhus Amts efteruddannelsesudvalg. 1-dags kursus 1986 x 2, 1987.
Vaccinations- og tropesygdomme. Lægekredsforeningen for Aarhus Amts efteruddannelsesudvalg. 2 dages internatkursus 1986.
Hjerte- Kredsløbssygdomme. Lægekredsforeningen for Aarhus Amts efteruddannelsesudvalg. 3 dages internatkursus 1987 x 2, 1989.
Morbus Maximus. Lægekredsforeningen for Aarhus Amts efteruddannelsesudvalg. 3 dages internatkursus 1987, 1988 x 2, 1990, 1991, 1992, 1993, 1995, 1998.
Vand - salt - syre/baser. Fysiologiske og kliniske aspekter. Lægekredsforeningen for Aarhus Amts efteruddannelsesudvalg. 3 dages eksternatkursus 1988.
Forhandlingsteknik. Fællesudvalget. Lægekredsforeningerne. 2 dages eksternatkursus 1988.
Intensivt kursus i tekstbehandling (Word-Perfect). Lægekredsforeningen for Aarhus Amts efteruddannelsesudvalg. 2 dages eksternatkursus 1989.
Intensivt kursus i anvendelse af MEDSTAT - Medicinsk statistik på PC. Lægekredsforeningen for Aarhus Amts efteruddannelsesudvalg. 2 dages eksternatkursus 1989.
Den akut svært syge patient. Lægekredsforeningerne. 3 dages internatkursus 1989, 1990, 1991.
Kardiovaskulær Farmakologi I. Lægekredsforeningerne. 2 dages eksternatkursus 1990 x 2, 1991 x 2, 1992, 1994, 1995, 1996, 1997,1999, 2000 x 2, 2001, 2002, 2004, 2006.
EKG-arythmi. Lægekredsforeningen for Aarhus Amts efteruddannelsesudvalg. 3 dages internatkursus efterår 1990.
Vaccinationsprofylakse. Lægekredsforeningerne. 2 dages eksternatkursus 1991, 1992, 1993, 1994, 1995, 1996, 2001.
Kardiovaskulær Farmakologi. Lægekredsforeningen for Aarhus Amts efteruddannelsesudvalg. 2 dages internatkursus 1992 x 2, 1993, 1995, 1996. Dagens Medicin Uddannelse 2009
Brystsmerter og Åndenød. Lægekredsforeningerne. 2 dages eksternatkursus 1992, 1993 x 2, 1997.
Kardiovaskulær Farmakologi II. Lægekredsforeningerne. 2 dages eksternatkursus 1992 x 2, 1993, 1998, 2001, 2003, 2006.
Kardiovaskulær Farmakologi III. Lægekredsforeningerne. 2 dages eksternatkursus 1993, 1994 x 2, 1996 x 2, 1999, 2001, 2003, 2005, 2007 x 2.
Ph.D.-kursus ved Københavns Universitet: Stof- og iontransport i myocardiet. 2 dages eksternatkursus 1993.
Hjertebarnet. Fællesudvalget. Lægekredsforeningerne. 1-dags eksternatkursus efterår 1993.
Den hjerteopererede patient. Fællesudvalget. Lægekredsforeningerne. 2-dages eksternatkursus 1993, 1995.
Moderne diagnostik og behandling af hjertesygdomme. Lægeforeningens tværfaglige efteruddannelseskurser. 3-dages internatkursus 1994, 1995 x 3, 1996 x 2, 1997, 1998 x 2, 1999, 2003, 2004, 2005, 2008.
Praktisk anvendelse af antibiotika. Fællesudvalget. Lægekredsforeningerne. 2-dages eksternatkursus 1994, 1994 og 1995, 1997, 1998 og 1999 x 2, 2000 x 2, 2001, 2002 x 2, 3003 x 2 og 2004 x 2, 2005, 2006 x 2, 2007 x 2, 2008. Dagens Medicin Uddannelse 2009.
Medicinsk Morbus Maximus. Lægeforeningens tværfaglige efteruddannelseskurser. 3-dages internatkursus 1994, 1998, 2005, 2007, 2009.
Kirurgisk Morbus Maximus. Lægeforeningens tværfaglige efteruddannelseskurser. 3-dages internatkursus 1994.
Transplantationskursus. Lægeforeningens tværfaglige efteruddannelseskurser. 2-dages eksternatkursus 1995.
Arytmibehandling. Lægekredsforeningerne. 2-dages eksternatkursus 1995, 1997, 1998, 1999, 2000, 2002.
Moderne diagnostik og behandling af lungesygdomme. Lægeforeningens tværfaglige efteruddannelseskurser. 3-dages internatkursus 1995, 1996, 1997, 1998, 1999 x 2, 2003.
Traumatologisk Morbus Maximus. Lægeforeningens tværfaglige efteruddannelseskurser. 2-dages internatkursus 1995, 1996, 1999, 2002.
Moderne diagnostik og behandling af infektionssygdomme. Lægeforeningens tværfaglige efteruddannelseskurser. 3-dages internatkursus 1995, 1996 x 2, 1997, 1998, 1999, 2000, 2001, 2003, 2004, 2006, 2008.
Er der en læge til stede? Lægekredsforeningerne. 1-dags kursus 1996, 1998.
Kardiovaskulær rehabilitering. Lægekredsforeningerne. 2-dages eksternatkursus 1997, 1998.
Den Grønlandske patient. Lægeforeningens tværfaglige efteruddannelseskursus. 3-dages internatkursus i Jakobshavn, Grønland 1997.
Traumatologisk Morbus Maximus II. Lægeforeningens tværfaglige efteruddannelseskurser. 2-dages internatkursus 1997, 1999, 2006.
Symposium om kardiovaskulær farmakoterapeutisk frontlinieforskning. Symbion, Københavns Universitet. 2-dages eksternatkursus 1997.
Moderne diagnostik og behandling af cancersygdomme. Lægeforeningens tværfaglige efteruddannelseskurser. 3-dages internatkursus 1997, 1999, 2003.
Må patienten køre - Kan lægen køre. Lægeforeningens tværfaglige efteruddannelseskurser. 2-dages eksternatkursur 1997, 1998, 1999 x 2, 2000.
Klinisk Farmakologi. Lægekredsforeningerne. 2-dages eksternatkursus 1998, 1999, 2000, 2001, 2002.
Vacciner. Lægeforeningens tværfaglige efteruddannelseskurser. 2-dages eksternatkursus 1998.
Praktisk håndtering af patienter med hjertesygdomme. Lægekredsforeningen for Aarhus Amts efteruddannelsesudvalg. 2-dages eksternatkursus 1998.
Nyt om medicinsk behandling af de store hjertesygdomme. Lægeforeningens tværfaglige efteruddannelseskurser. 2-dages eksternatkursus 1998, 1999, 2000, 2005, 2006.
Grønlandskursus I. Lægekredsforeningerne. 1-dags eksternatkursus 1998.
Grønlandskursus II. Lægekredsforeningerne. 2-dages internatkursus 1998.
Multifarmaci. Lægekredsforeningerne. 1-dags eksternatkursus 1998.
Den Grønlandske patient. Lægekredsforeningerne. 7-dages internatkursus i Nuuk og Jakobshavn 1999, 2001, 2003, 2007.
Nye strukturer i Sundhedsvæsenet. Lægekredsforeningerne. 2-dages eksternatkursus 1999.
Hjerteinsufficiens. Lægekredsforeningerne. 2-dages eksternatkursus 1999, 2000 x 2, 2001 x 2, 2002, 2005.
Nyt om sundhedsvæsenet. Lægekredsforeningerne. 2-dages eksternatkursus 2000.
Den færøske patient. Lægekredsforeningerne. 5-dages eksternatkursus i Thorshavn 2000, 2002, 2004, 2008.
Lægetræf. Lægekredsforeningerne. 1-dags eksternatkursus for 150-200 læger, 2000, 2002, 2003, 2005.
Moderne diagnostik og behandling af endokrinologiske sygdomme. Lægeforeningens tværfaglige efteruddannelseskurser. 3-dages eksternatkursus 2000, 2003, 2005, 2006, 2007 x 2.
Tromboemboli. Lægekredsforeningerne. 2-dages eksternatkursus 2000, 2002, 2003, 2007.
Hjertepatienten i almen praksis. Lægekredsforeningerne. 2-dages eksternatkursus 2001, 2002 x 2, 2004, 2008.
Praktisk EKG-diagnostik. Lægekredsforeningerne. 2-dages eksternatkursus 2001, 2003, 2004, 2006 x 2, 2007 x 2, 2008 x 2. Dagens Medicin Uddannelse 2009.
Moderne diagnostik og behandling af neurologiske og neurokirurgiske sygdomme. Lægeforeningens tværfaglige efteruddannelseskurser. 2-dages eksternatkursus 2001, 2002, 2004, 2005, 2007 x 2, 2008.
Besvimet – og hvad så? Lægekredsforeningerne. 2-dages eksternatkursus 2002, 2004 x 2, 2005, 2006, 2008. Dagens Medicin Uddannelse 2009.
"Den lille grønne". Lægekredsforeningerne. 2-dages eksternatkursus 2003 x 2.
Hvordan bliver en god kliniker endnu bedre? Lægekredsforeningerne. 2-dages eksternatkursus 2003.
Troens betydning ved sygdom. Lægekredsforeningerne. 5-dages internatkursus, Rom 2003, 2004 x 3, 2005, 2006, 2007 x 2, 2008 x 2. Dagens Medicin Uddannelse 2009.
Moderne diagnostik og behandling af smertetilstande. Lægeforeningens tværfaglige efteruddannelseskurser. 2-dages eksternatkursus 2004.
Pludselig uventet hjertedød - ny diagnostik og behandling - genetik ved hjerte-kar sygdomme. Ph.D.-kursus. DaCRA. 3-dages eksternatkursus 2004.
Moderne diagnostik og behandling af psykiske sygdomme. Lægeforeningens tværfaglige efteruddannelseskurser. 2-dages eksternatkursus 2004.
50 piller om dagen og hvad så? Lægekredsforeningerne. 2-dages eksternatkursus 2004.
Somatik (hjertesygdom) og sjælesorg. Lægekredsforeningerne. 5-dages internatkursus, Farfa, Italien 2005 x 2, 2006.
Det syge barn. Lægeforeningens tværfaglige efteruddannelseskurser. 2-dages eksternatkursus 2006 x 2, 2007 x 1.
Rejsemedicin. Lægekredsforeningerne 2006 x 2, 2007 x 2, 2008.
Tro og helbred. Lægekredsforeningerne. 6-dages internatkursus, Santiago de Compostela, Spanien 2006, 2007.
Vaccinologi. Lægeforeningens trværfaglige efteruddannelseskurser. 2-dages eksternatkursus 2007.
Fugleinfluenza. Lægekredsforeningerne. ½-dags eksternatkursus 2006 x 3, 2007 x 1.
Mæslinger og børnevaccination. Lægekredsforeningerne. ½-dags eksternatkursus 2007.
Trombokardiologi. Lægekredsforeningerne. 2-dages eksternatkursus 2007.
Opdatering i diagnostik og behandling af cancer. Lægekredsforeningerne. 2-dages eksternatkursus 2007.
Kommunikationsteknik. Lægekredsforeningerne. 2-dages eksternatkursus 2007.
Opdatering i diagnostik og behandling af cancer. Hovedstadsregionens Lægekredsforening. 2-dages eksternatkursus 2007 x 2.
Praktisk endokrinologi. Hovedstadsregionens Lægekredsforening. 2-dages eksternatkursus 2007 x 2, 2008 x 2. Dagens Medicin Uddannelse 2009 x 2.
Praktisk håndtering af den svimle/besvimede patient. Hovedstadsregionens Lægekredsforening. 2-dages eksternatkursus 2007 x 2, 2008.
Den akutte patient. Hovedstadsregionens
Lægekredsforening. 2-dages eksternatkursus 2007, 2008, 2009.
Internationalt:
New aspects of drug therapy in cardiovascular disease. European Heart House, Nice. 2½-dages internatkursus1995.
Myocardial Ischaemia, Heart Failure, Arrhythmia. European Heart House, Nice. 2½-dages internatkursus1997.
Pharmacotherapy of Organ Damage in Ischemic heart disease and hypertension.European Heart House, Nice. 2½-dages internatkursus 1998.
Deltagelse i efteruddannelse:
Kursus i thyroideasygdomme, Lægekredsforeningen i Aarhus Amt, 18 timer, 1980.
Medicinsk Forskning, Det Lægevidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, 60 timer, 1981.
Isotopkursus for læger, Det Lægevidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, 84 timer, 1982. Afsluttet med bestået eksamen.
Basal statistik, Det Lægevidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, 55 timer, 1983. Afsluttet med bestået eksamen.
Medicinsk etik, Dadl, 16 timer, 1983.
Grundkursus i E.D.B. for medicinere, Det Lægevidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, 30 timer, 1984. Afsluttet med bestået eksamen.
Kursus i grafisk fremstilling ved hjælp af EDB, Det Lægevidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, 12 timer, 1984.
Amtskommunal planlægning, Dadl, 2 dages internatkursus, 1985.
Kontrollerede kliniske undersøgelser, Dansk selskab for klinisk farmakologi, 6 timer, 1985.
Kursus i basal statistisk talbehandling ved hjælp af E.D.B., Det Lægevidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, 12 timer, 1985.
Grundlæggende kursus i pressekontakt. Dadl, 1-dags kursus, 1985.
Kursus i kardiopatologi. Dansk Cardiologisk selskab, 1-dags kursus, 1985.
Kursus i forhandlingsteknik. Dadl 3-dages internatkursus, 1985.
Mødeledelse- og dirigentfunktion, Dadl 1-dags kursus, 1986.
Kursus i pressekontakt II, Dadl 2-dages internatkursus, 1987.
Ekkokardiografi, Dansk Cardiologisk Selskab, 1-dags kursus, 1987.
Kursus i forskningsmetodologi inden for human ernæring. Rigshospitalets efteruddannelseskursus, 3-dages kursus, 1988.
Forskningsmetoder i klinisk sundhedsøkonomi. Rigshospitalets efteruddannelseskurser, 3-dages kursus, 1988.
Kursus i klinisk arbejdsfysiologi specielt med henblik på hjertets og kredsløbets funktion. Dansk Cardiologisk Selskab. 2-dages kursus, 1988.
Klinisk Farmakologi. A-kursus, 1988.
Kardiologi. A-kursus, 1988.
Medicinsk Forskning. A-kursus, 1989.
Hypertension og Kredsløbssygdomme. A-kursus, 1989.
Klinisk Beslutningstagning. A-kursus, 1989.
Gastroenterologi. A-kursus, 1989.
Sundhedsvæsenets organisation/Sundhedsvæsenets administration (SOSA). A-kursus, 1989.
Klinisk Mikrobiologi. A-kursus, 1989.
AIDS. A-kursus, 1989.
Endokrionologi. A-kursus, 1990.
Hæmatologi, A-kursus, 1990.
Hjertetransplantation, Dansk Cardiologisk Selskab, 2-dages kursus, 1991.
Hæmodynamik, Dansk Cardiologisk Selskab, 1-dags kursus, 1992.
Pacemakerkursus, Dansk Cardiologisk Selskab, 1-dags kursus, 1992.
Gennemgået Lægeforeningens kursusrække i Pædagogik 1993-2000.
Siden 1993 endvidere jævnligt deltaget i Lægeforeningernes årlige pædagogiske kurser for læger med ansvar for efteruddannelse.
Vejlederkursus for uddannelsesansvarlige overlæger og kliniske vejledere, HS Postgraduate Medicinske Institut. 3-dages kursus, 1998.
OLAU II, Overlægers ledelses og administrationskursus, Den Almindelige Danske Lægeforening, 10-dages internatkursus 1999.
Vejlederkursus for læger, der er involveret i klinisk oplæring, HS Postgraduate Medicinske Institut. 2-dages kursus 1999.
Kursus for undervisere, HS Postgraduate medicinske institut. 2-dages kursus 2000.
Cardiovascular Pharmacology. 4-dages kursus, Kyoto, Japan, 2001.
Brandkursus, Rigshospitalet. ½-dags kursus 2001.
Hjertestopkursus, Rigshospitalet. ½-dags kursus 2002.
Advanced Life Support (ALS), 2-dages kursus 2010. Certifikat 45-10-21003-03-20.
Klinisk vejlederkursus. 2-dages kursus 2012.
Kurser i Sundhedsplatformen 2017.
Gennem de sidste 25 år årligt deltaget i 1-2 møder i Dansk Kardiologisk Selskab, 1-2 møder i Selskab for Teoretisk og Anvendt Terapi, 1-2 møder i European Society of Cardiology. Endvidere omkring hver andet år deltaget i enten American Heart Association eller American College of Cardiology kongresser.
Klinisk arbejde:
Klinisk overlæge (fuldtid) ved Kardiologisk Klinik, Rigshospitalet, med sædvanligvis 3 stuegange og 1 ambulatorium ugentligt samt deltagelse i 7-skiftet overlægevagt. Jeg var tilknyttet afdelingens Kompleks Afsnit med særlig interesse for patienter med endokarditis, klappesygdomme, arytmier, og kronisk hjerteinsufficiens. I ambulatoriet så jeg hovedsageligt tilsvarende patienttyper samt patienter til udredning for arvelige hjertesygdomme.1996-2003.
Klinisk overlæge (½-tid) ved Kardiologisk Afsnit, Medicinsk Afdeling, Bornholms Hospital, med stuegang og medicinsk overlægebagvagt, 2008-2015.
Klinisk overlæge (½-tid) ved Kardiologisk Afsnit, Medicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus, med stuegang og medicinsk bagvagt 2015-2019.
Klinisk overlæge (deltid) ved Kardiologisk Afdeling, Københavns Universitetshospital (Amager-Hvidovre) 2019-.
Forsknings arbejde:
Kandidat- og Seniorstipendiat, Fysiologisk Institut, Aarhus Universitet 1982-1986.
Drevet Ionforskningslaboratorium ved Rigshospitalet 1988-2015.
Overlæge, Ionforskningslaboratoriet, Laboratorium for Molekylær Kardiologi, Hjertecentret, Rigshospitalet 2003-2008 (fuldtid) og 2008-2015 (½-tid).
Professor, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Ålborg Universitet 2011- .
Forskningsoverlæge (½-tid) ved Kardiologisk Afsnit, Medicinsk Afdeling og Forskningens Hus, Holbæk Sygehus 2015-2019.
Forskningslektor, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet 2018-2019.
Forskningsoverlæge (deltid) ved Kardiologisk Afdeling, Københavns Universitetshospital (Amager-Hvidovre) 2019-.
Organisatorisk arbejde:
Medlemskaber:
Aarhus Universitets Råd af Yngre Lægers (Auryl's) forretningsudvalg 1982-1986; Tillidsrepræsentant for yngre læger ved Aarhus Universitet 1982-1986. I forbindelse dermed deltog jeg i F.a.y.l.'s basiskursus for tillidsmænd.
Amtsreservelægerådet for Århus Amt 1982-1986.
Repræsentantskabet for Århus Amts Lægekredsforening 1983-1986.
F.a.y.l.'s universitetsarbejdsgruppe 1983-1987.
Århus Amts Lægekredsforenings efteruddannelsesudvalg 1983-1986.
Medicinsk Afdeling B's kontakperson til reservelægerådet på Rigshospitalet 1986-1988.
Fællesudvalget (Lægekredsforeningernes Efteruddannelsesudvalg for København, Københavns Amt, Frederiksborg, Roskilde, Bornholm, Grønland og Færøerne) 1987-2006 og Hovedstadsregionens Lægekredsforenings Efteruddannelsesudvalg 2006-2008.
Arbejdsgruppe vedrørende lægers kontinuere efteruddannelse. Den Almindelige Danske Lægeforening & De Videnskabelige Selskaber, sekretær 1993-1994.
Københavns Lægeforenings Bestyrelse 1994-2006.
Uddannelsesfagligt Udvalg. Den Almindelige Danske Lægeforening 1999-2000.
Klinikudvalget. Det Sundhedsvidenskabelig Fakultet. Københavns Universitet 2002-2007.
Eksamensudvalg. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Københavns Universitet 2004-2005.
European Society of Cardiology Working Group on Cardiovascular Pharmacotherapy. Nucleus member. 2003-.
International interest group on potassium and function of heart and skeletal muscle. Executive board. 2005-2009.
European Society of Cardiology Council on Basic
Cardiovascular Science. 2008-
Bestyrelsesmedlem i Dansk Kardiologisk
Selskabs Arbejdsgruppe for Kardiovaskulær Farmakoterapi 2014-2018 og Kursus Udvalg 2015-.
Formandskaber:
F.a.y.l.'s universitetsarbejdsgruppe, formand 1985-1987.
Fællesudvalget (Lægekredsforeningernes Efteruddannelsesudvalg for København, Københavns Amt, Frederiksborg, Roskilde, Bornholm, Grønland og Færøerne), formand 1997-2002, næstformand 2005-2006 og Hovedstadsregionens Lægekredsforenings Efteruddannelsesudvalg, formand 2006-2008.
International Academy of Cardiovascular Sciences, Europe Section, executive secretary 2002-2010, Board member 2012-2016.
Dagens Medicin Uddannelse, lægefaglig ansvarlig 2009.
European Society of Cardiology Working Group on
Cardiovascular Pharmacology and Drug Therapy, vice-chairman 2010-2012, chairman
2012-2014, past-chairman 2014-2016, Ex-officio nucleus member 2016-2018, reelected nucleus member 2018-.
Administrativt arbejde:
Drift af Ionforskningslaboratorium, Hjertecentret, Rigshospitalet, 1988-2015.
Udarbejdet vagt- og arbejdsplaner for lægerne ved Medicinsk afdeling B, Rigshospitalet 1993-1994 og ligeledes ved Medicinsk afdeling M, Rigshospitalet, 1994-1996.
Tilrettelagt samt udfærdiget budgetter og regnskaber vedrørende postgraduate kurser i Lægeforeningen, 1986-2009.
Organisatorisk arbejde indenfor Lægeforeningen med forskellige medlemskaber og formandskaber som anført ovenfor, 1982-2009.
Som uddannelseskonsulent i Den almindelige Danske Lægeforening har jeg forestået planlægning og afvikling af Uddannelsessekretariatets Færdighedskurser for Yngre Læger (1-dags kurser), Tværsøjlelige Efteruddannelseskurser samt Efteruddannelseskurser for Speciallæger; Jeg har fungeret som akademisk sekretær i Uddannelsesfagligt Udvalg, Tværfaglige Efteruddannelses Udvalg og Tillidsmandsuddannelses Udvalg; Jeg har deltaget i implementeringen af samarbejde mellem Medicinindustrien og Lægekredsforeningerne om den lægelige efteruddannelse; Jeg har deltaget i arbejdsgruppe nedsat af Lægeforeningen vedrørende behovsafdækning for lægers efteruddannelse.
I samarbejde med Professor, overlæge, dr.med. Stig Haunsø deltog jeg i udarbejdelsen af medicinsk afdeling B's materiale til SOFIE-rapporten 1992 (Sundhedsvidenskabelig forskning og Organisation af Forskning Internationalt Evalueret) - Det Internationale Panel konkluderede efterfølgende, at Medicinsk afdeling B's forskning tilhører kategori A, dvs. har høj international standard.
Forestået International Society of Heart Researchs europæiske kongres i København 1994.
Deltaget i forskningsnetværket: The new ischaemic syndromes, der blev bevilliget støtte fra EU's program: Reinforced Concertation 1996-2001.
I forbindelse med oprettelsen af Righospitalets Hjertecenter deltaget i arbejdsgruppe vedrørende dannelsen af hjertecentrets forskningsenhed; Var i en periode frikøbt til i samarbejde med konsulentfirmaet McKinsey & Co. at arbejde med dannelsen af Hjertecentret. Ved ansættelse af den første Centerchef for Rigshospitalets Hjertecenter var jeg medarbejderrepræsentant i ansættelsesudvalget. Ved epidemiafdeling M, Rigshospitalet, deltog jeg i et samarbejde med konsulentfirmaet Andersen Consulting om dannelse af kliniske teams og deres implementering i klinikken.
Som overlæge ved medicinsk afdeling B, Rigshospitalet, har jeg været ansvarlig for den lægelige arbejdstilrettelæggelse 1996-2001, for ambulatoriedriften 1996-2001, uddannelsesansvarlig overlæge 1996-2003, samt ansvarlig for ambulatorium for arvelige hjertesygdomme 2002-2003. Som uddannelsesansvarlig overlæge forestod jeg afdelings lægelige uddannelsesprogrammer, de lægelige uddannelsessamtaler, mandagsseminarer og torsdagsundervisning mv.
Administrative opgaver vedrørende økonomi, kongresser kurser, møder og guidelines i European Society of Cardiology som nucleus member, treasurer, vice-chairman, chairman, past-chairman og ex-officio nucleus member of Working Group of Cardiovascular Pharmacotherapy 2003-.
Forestået Meeting of European Society of Cardiology Working Group on Cardiovascular Pharmacology and Drug Therapy and 3rd World Conference of International Academy of Cardiovascular Sciences. Sudden Cardiac Death – Cardiovascular Therapy. København 2009 og European Society of Cardiology working group on cardiovascular pharmacology and drug therapy 2nd Conference on Cardiac Arrest and Sudden Death - Pharmacology and Drug Therapy. København, Danmark 2011.